Blefarospasme er en neurologisk tilstand, der forårsager ufrivillige, gentagne sammentrækninger (spasmer) i øjenlågenes muskler. Disse spasmer medfører hyppige blink eller, i svære tilfælde, tvangsmæssig lukning af øjnene, hvilket kan påvirke synet og dagligdags aktiviteter. Tilstanden er ofte kronisk, udvikler sig gradvist, og årsagen er ukendt, selvom stress, træthed og øjenirritation kan forværre symptomerne. Diagnosen stilles ved klinisk vurdering, og behandlingen er typisk Botox-injektioner, som effektivt reducerer spasmerne. Prognosen er god med behandling, selvom tilstanden sjældent forsvinder helt.
Sygdomsudvikling
Blefarospasme er karakteriseret ved ufrivillige muskelsammentrækninger af øjenlågene. Tilstanden starter typisk som lette, hyppige blink og kan over tid udvikle sig til mere kraftige og længerevarende spasmer, hvor øjnene lukker sig helt. Blefarospasme er ofte symmetrisk (på begge sider) og ses primært hos voksne over 50 år.
Årsagen til blefarospasme er ukendt, men man mener, at en unormal funktion i de områder af hjernen, som styrer bevægelser, spiller en væsentlig rolle. Blefarospasme betragtes derfor som en form for dystoni, som er en neurologisk lidelse med unormal muskelfunktion.
Symptomerne kan forværres af træthed, stress, stærkt lys, vind, tørre øjne eller andre irritationer af øjets overflade.
Forekomst
Blefarospasme er en relativt sjælden lidelse. Forekomsten vurderes til ca. 1 ud af 20.000-25.000 personer. Tilstanden opstår oftest hos voksne i alderen 50-70 år og rammer kvinder hyppigere end mænd. Tilstanden kan være overset, da symptomerne ofte i starten forveksles med stress, nervøsitet eller almindelig øjenirritation.
Risikofaktorer
Vigtige risikofaktorer for udvikling af blefarospasme omfatter:
- Alder: Forekomsten øges med alderen, især efter 50-årsalderen.
- Køn: Kvinder har større risiko end mænd.
- Familiehistorie: En mindre gruppe patienter har familiemedlemmer med dystonier, hvilket antyder en genetisk disposition.
- Øjenirritation: Tørre øjne, allergi eller kronisk blefaritis kan fremprovokere eller forværre symptomer.
- Stress og træthed: Kan forværre symptomer, men betragtes ikke som direkte årsag.
Diagnostik
Diagnosen blefarospasme stilles typisk ud fra symptomer og en klinisk undersøgelse foretaget af en øjenlæge eller neurolog. Diagnosen stilles baseret på:
- Hyppige, ufrivillige blink eller spasmer i øjenlågene.
- Gradvis progression af symptomer over måneder eller år.
- Fravær af andre neurologiske tegn, der kunne pege på andre neurologiske lidelser.
Der findes ikke specifikke tests for blefarospasme, men i nogle tilfælde kan neurologisk undersøgelse eller MR-scanning af hjernen være relevant for at udelukke andre tilstande, især hvis symptomerne er atypiske.
Behandling
Behandlingen af blefarospasme fokuserer på at reducere eller kontrollere spasmerne:
- Botox-injektioner (botulinumtoksin): Standardbehandlingen og den mest effektive metode. Botox virker ved at blokere nerveimpulserne til musklerne omkring øjet og reducerer dermed spasmerne. Effekten af Botox varer normalt 3-4 måneder, hvorefter behandlingen gentages efter behov.
Supplerende behandlinger inkluderer øjenlågshygiejne, fugtgivende øjendråber og stressreduktion.
Prognose
Prognosen ved blefarospasme er generelt god med korrekt behandling, især med regelmæssige Botox-injektioner. Selvom tilstanden typisk er kronisk og sjældent forsvinder helt, opnår langt de fleste patienter betydelig lindring af symptomerne med behandling og kan leve normalt med minimale gener. Ubehandlet kan blefarospasme føre til betydelige funktionsmæssige gener, herunder synsproblemer, vanskeligheder med bilkørsel, arbejde og sociale aktiviteter.
