Et bygkorn (hordeolum) er en almindelig, akut betændelse i en af øjenlågets talgkirtler eller hårsække, som viser sig som en øm, rød hævelse på øjenlåget. Bygkorn skyldes typisk en bakteriel infektion (oftest stafylokokker) og kan opstå i alle aldre. Symptomerne inkluderer smerter, ømhed, hævelse, rødme og nogle gange pusdannelse. Tilstanden forsvinder oftest af sig selv i løbet af én til to uger. Varme omslag og god øjenlågshygiejne kan fremskynde helingen. Prognosen er generelt god, og komplikationer er sjældne.
Sygdomsudvikling
Et bygkorn opstår, når bakterier (oftest stafylokokker) trænger ind i en hårsæk eller talgkirtel på øjenlåget og forårsager en akut betændelse. Infektionen fører hurtigt til hævelse og irritation i området. Bygkornet kan opstå både på ydersiden (eksternt bygkorn) eller på indersiden (internt bygkorn) af øjenlåget.
- Eksternt bygkorn opstår i hårsækken ved en øjenvippe, ofte synligt som en lille rød, smertefuld bule tæt på vipperne. Det kan fyldes med pus og kan nogle gange briste af sig selv.
- Internt bygkorn opstår i de dybereliggende meibomske kirtler i øjenlåget og er ofte mere smertefuldt. Det ses typisk som en diffus hævelse på indersiden af øjenlåget.
I nogle tilfælde kan et bygkorn udvikle sig til en kronisk, smertefri knude, kaldet en chalazion (haglknude), hvis betændelsen ikke helt forsvinder.
Forekomst
Bygkorn er meget almindelige og kan ramme personer i alle aldre, lige fra små børn til ældre voksne. Det er en af de hyppigste øjenlidelser, især hos børn og yngre voksne. Tilstanden forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder. Det anslås, at størstedelen af befolkningen vil opleve mindst ét bygkorn på et tidspunkt i livet.
Personer med kronisk blefaritis (betændelse i øjenlågene), rosacea eller diabetes har højere risiko for at udvikle bygkorn, og de kan også få gentagne episoder.
Risikofaktorer
Bygkorn kan ramme alle, men visse faktorer øger risikoen for at udvikle bygkorn:
- Dårlig øjenlågshygiejne eller hyppig berøring af øjnene med urene hænder øger risikoen for infektion.
- Kronisk blefaritis eller betændelse i øjenlågskanten øger risikoen for gentagne episoder.
- Hudlidelser som rosacea eller skællende kronisk eksem gør, at talgkirtler lettere bliver blokerede og inficerede.
- Kontaktlinsebrug, især ved dårlig hygiejne eller langvarig brug.
- Diabetes eller nedsat immunforsvar øger risikoen for infektioner generelt, herunder bygkorn.
Diagnostik
Diagnosen bygkorn stilles normalt ud fra symptomerne og en almindelig klinisk undersøgelse af øjenlåget. Typiske tegn og symptomer inkluderer:
- Rød, varm og smertefuld hævelse på øjenlåget.
- Smerter, især ved berøring af området.
- Eventuelt gult pus eller sekret fra hævelsen.
- Øjenlåget kan virke hævet og irriteret, og der kan være let lysskyhed eller tåreflåd.
Yderligere undersøgelser eller tests er sjældent nødvendige, medmindre der er mistanke om komplikationer eller andre bagvedliggende sygdomme som blefaritis, rosacea eller diabetes.
Behandling
Langt de fleste bygkorn heler af sig selv uden behandling i løbet af én til to uger. Følgende råd og behandlinger kan dog fremskynde helingen og lindre ubehaget:
- Varme omslag: Anvendelse af varme omslag i 5-10 minutter flere gange dagligt fremskynder, at bygkornet modner og eventuelt åbner sig spontant.
- Øjenlågshygiejne: Daglig rengøring af øjenlåget med rent, varmt vand eller et mildt renseprodukt hjælper med at holde området rent og mindske risikoen for spredning af infektion.
- Undgå kontaktlinser og øjenmakeup: Indtil bygkornet er helet, bør man undgå kontaktlinser og makeup for at forhindre yderligere irritation og spredning af infektion.
- Antibiotisk øjensalve: Kan anvendes efter lægens vurdering, især ved kraftig betændelse eller tilbagevendende infektioner.
I sjældne tilfælde, hvis bygkornet ikke heler af sig selv, kan kirurgisk fjernelse være nødvendig.
Prognose
Prognosen ved bygkorn er generelt meget god. Størstedelen af bygkorn forsvinder spontant uden varige mén inden for 1-2 uger. Komplikationer er sjældne, men gentagne bygkorn kan forekomme hos personer med underliggende risikofaktorer som kronisk blefaritis eller diabetes. I udvalgte tilfælde kan det være nødvendigt med kirurgisk behandling. Regelmæssig øjenlågshygiejne, varme omslag og generel god håndhygiejne reducerer risikoen for tilbagefald betydeligt.
