Dakryocystitis hos spædbørn er akut eller kronisk betændelse i tåresækken (saccus lacrimalis). Tilstanden er forholdsvis hyppig i de første leveår og skyldes i langt de fleste tilfælde medfødt obstruktion af tåregangen. Akut dakryocystitis hos nyfødte kan være alvorlig, fordi infektionen kan sprede sig til orbitaregionen.
Hvad er dakryocystitis?
Dakryocystitis er betændelse i tåresækken. Hos spædbørn er den næsten altid en konsekvens af, at nedre ende af ductus nasolacrimalis ikke har åbnet sig normalt efter fødslen (Hasner-membranen). Tårer og slim samles i sækken og giver grundlag for bakteriel kolonisation.
Sygdomsudvikling
De fleste børn med medfødt tåregangsobstruktion får kronisk tåreflod og let mukopurulent sekret fra det berørte øje. Ved akut dakryocystitis tilkommer rødme og hævelse over tåresækken ved indersiden af øjet, ømhed, feber og almensymptomer. Neonatal dakryocystitis kan udvikle sig til orbital cellulitis og subperiostal absces, og kræver akut pædiatrisk og øjenlægelig vurdering.
Forekomst
Medfødt tåregangsobstruktion ses hos 5–20 % af alle nyfødte, men kun en mindre del udvikler akut dakryocystitis. Langt de fleste tilfælde opklares spontant i løbet af første leveår ved perforation af Hasner-membranen.
Risikofaktorer
Både medfødte og erhvervede faktorer spiller ind.
- Medfødt obstruktion — ufuldstændig kanalisering af ductus nasolacrimalis.
- Dakryocele — amniocele eller blåligt hævet sæk set allerede ved fødslen.
- Nasale misdannelser — fx choanalatresi.
- Kromosomanomalier — tåregangsproblemer er hyppigere ved Down syndrom.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved rødme og hævelse over tåresækken samt tårekanalens kompression, der ofte giver refluks af mukopurulent sekret fra tårepunktet. Fluorescein disappearance test kan bruges til at kortlægge afløb. Ved mistanke om orbital spredning foretages CT eller MR. Podning af sekret giver retning for antibiotikavalget.
Behandling
Behandlingen afhænger af, om tilstanden er akut eller kronisk, og om infektionen er lokal eller spredt.
- Tåresæksmassage — Crigler-massage ved kronisk obstruktion uden infektion.
- Topiske antibiotika — ved let sekretion og rolig hud.
- Systemiske antibiotika — ved akut dakryocystitis og ved tegn på orbital spredning; barnet indlægges ofte.
- Incision og drænage — ved abscess kan nogle gange være nødvendigt.
- Sondering — af tårevejen med speciel probe hos spædbørn i 10–14 måneders alderen, hvis obstruktionen ikke er forsvundet.
- DCR — dacryocystorhinostomi ved kronisk, behandlingsrefraktær sygdom.
Prognose
Prognosen er god, når behandling iværksættes tidligt. Langt de fleste børn med medfødt obstruktion bliver symptomfri i løbet af første leveår. Ved akut dakryocystitis kan aggressiv antibiotikabehandling oftest forhindre komplikationer, men forsinket diagnose øger risikoen for orbital spredning og sepsis hos den nyfødte.
