Mange er mere nervøse for selve laserbehandlingen end for diagnosen. Det er helt forståeligt. Når man får at vide, at der skal behandles i øjet, melder spørgsmålene sig hurtigt: Gør det ondt? Kan man se noget undervejs? Og hvordan har øjet det bagefter? For de fleste er oplevelsen ubehagelig mere end egentlig smertefuld, og det hjælper ofte at vide, hvad der venter.

 

Hvorfor får man laser i øjet?

Ved diabetisk retinopati bliver de små blodkar i nethinden påvirket af diabetes. De kan lække, lukke til eller danne nye, skrøbelige kar, som lettere bløder. Laserbehandling bruges for at beskytte synet og mindske risikoen for, at sygdommen udvikler sig.

Det er altså ikke en behandling, man får for at “mærke en hurtig forbedring” samme dag. Formålet er ofte at stabilisere øjet og forebygge mere alvorlige problemer senere. Det kan for eksempel være blødning i øjet eller træk på nethinden, som i værste fald kan øge risikoen for nethindeløsning.

Hvis du i forvejen har svært ved at forstå forskellen på de forskellige øjensygdomme, kan det være en hjælp at vide, at laser ved diabetisk retinopati handler om nethinden bagerst i øjet. Det er noget helt andet end for eksempel alderssyn (presbyopi), som skyldes, at øjets linse med alderen bliver mindre fleksibel og gør det sværere at fokusere på tæt hold.

 

Sådan føles behandlingen typisk

De fleste beskriver behandlingen som en blanding af skarpt lys, tryk og små stik eller jag. Først får man som regel øjendråber, der udvider pupillen, og ofte også dråber, som bedøver øjets overflade. Nogle får sat en kontaktlinse på øjet under behandlingen, så lægen bedre kan styre laseren. Det kan føles lidt mærkeligt, men er som regel ikke det værste ved forløbet.

Når laseren gives, ser man ofte kraftige lysglimt. Nogle mærker næsten ingenting, mens andre oplever korte, prikkende smerter, især hvis der behandles længere ude i nethinden. Der kan også komme en fornemmelse af ømhed omkring øjet eller op i panden. Behandlingen varer ikke nødvendigvis længe, men den kan føles lang, fordi man skal sidde stille og koncentrere sig.

Hvordan det føles, afhænger blandt andet af, hvor meget der skal behandles, hvilken type laser der bruges, og hvor følsomt øjet er den dag. Nogle klarer det i én omgang, mens andre får behandlingen delt op over flere besøg for at gøre det mere skånsomt.

 

Hvad kan man mærke bagefter?

Efter behandlingen er synet ofte sløret i nogle timer. Det skyldes både dråberne og selve behandlingen. Mange er også lysfølsomme resten af dagen, og øjet kan føles træt, irriteret eller let ømt. Det er almindeligt.

Nogle oplever også, at synet virker lidt dårligere i mørke eller at det perifere syn føles anderledes efter gentagne behandlinger. Det er en af grundene til, at man kun laserbehandler, når der er en god faglig grund til det. Behandlingen gives for at beskytte synet samlet set, selv om den godt kan have bivirkninger.

Hvis du allerede kender til andre synsforandringer, kan det være rart at skelne dem fra hinanden. Et “dovent øje” som ved amblyopi er for eksempel noget helt andet end synspåvirkning fra diabetisk retinopati. Amblyopi stammer fra synsudviklingen tidligt i livet, mens diabetisk retinopati er en sygdom i nethindens blodkar.

 

Hvornår er ubehag normalt – og hvornår skal man reagere?

Let ømhed, sløret syn og blænding samme dag er som regel forventeligt. Men hvis du efter behandlingen får tydeligt tiltagende smerter, markant rødme, pludseligt meget dårligere syn eller mange nye sorte pletter, bør øjet vurderes hurtigt.

Det samme gælder, hvis du oplever lysglimt eller en skygge/gardinfornemmelse i synsfeltet. Den slags symptomer kan have flere forklaringer, men de bør tages alvorligt, blandt andet fordi de i nogle tilfælde kan hænge sammen med problemer i nethinden, herunder nethindeløsning.

Det er ikke for at gøre nogen unødigt bekymrede. De fleste forløb er rolige og ukomplicerede. Men når synet ændrer sig pludseligt, er det bedre at reagere samme dag end at se tiden an for længe.

 

Hvad kan gøre behandlingen lettere?

Det hjælper ofte at være forberedt på, at behandlingen kan være mentalt anstrengende, selv når den går helt som planlagt. Mange spænder op i skuldre og pande, fordi de forsøger at “gøre det rigtigt”. Hvis man kan, er det en fordel at fokusere på rolig vejrtrækning og sige til undervejs, hvis noget gør mere ondt end forventet. Behandlere er vant til, at patienter har brug for korte pauser.

Det er også en god idé at have planlagt, at synet kan være sløret bagefter. De fleste har ikke lyst til at køre bil umiddelbart efter, og mange er glade for at kunne tage resten af dagen lidt med ro.

 

En behandling, der ofte føles værre i tankerne end i virkeligheden

Laserbehandling af diabetisk retinopati er sjældent noget, man ser frem til. Men for mange er den mere overkommelig, end de havde forestillet sig. Man mærker typisk lysglimt, lidt ubehag og måske korte jag, men behandlingen er som regel til at komme igennem, og formålet er at passe på synet på længere sigt.

Hvis du er i tvivl om, hvad du kan forvente i netop dit tilfælde, er det helt rimeligt at spørge, hvor meget der skal behandles, og hvordan man typisk har det bagefter. Den slags konkrete svar gør ofte hele forløbet lettere.