Lysfølsomhed kan føles meget forskelligt. For nogle svier øjet bare lidt mere i dagslys. For andre gør det direkte ondt at kigge mod et vindue eller tænde en lampe. Den forskel er faktisk vigtig, fordi lysfølsomhed både kan skyldes noget overfladisk og forbigående – og noget, der bør vurderes hurtigt.
Hvad symptomerne kan dække over
Når et øje bliver lysfølsomt, handler det ofte om, at øjets overflade eller de dybere strukturer er irriterede eller betændte. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om, at lyset “føles skarpt”. Lysfølsomhed hænger tit sammen med andre symptomer som rødt øje, smerter, tåreflåd, sløret syn eller en følelse af, at der er noget i øjet.
Hvis øjet samtidig er rødt, kan det være nyttigt at læse mere om røde øjne, fordi kombinationen af rødme og lysfølsomhed ofte siger mere end symptomerne hver for sig.
Der er også forskel på mild ubehagelighed og egentlig smerte. Et tørt eller irriteret øje kan godt blive mere følsomt for lys, men hvis lyset udløser en tydelig smertereaktion, peger det oftere på, at noget mere aktivt er på spil i øjet.
De vigtigste årsager man skal kende
En af de vigtigste årsager til udtalt lysfølsomhed er betændelse inde i den forreste del af øjet, det man kalder anterior uveitis (iritis og iridocyclitis). Her er øjet ofte rødt, og det gør typisk ondt, især i lys. Nogle beskriver det som en dyb, borende eller trykkende smerte, og synet kan også blive mere uklart. Det er en af de tilstande, hvor lysfølsomhed ikke bare er et lille biproblem, men et centralt tegn.
En anden vigtig årsag er en skade på hornhinden, altså den klare overflade forrest på øjet. Ved sår på hornhinden (abrasio cornea) kommer symptomerne ofte pludseligt. Øjet løber i vand, svier, skærer, og det kan være svært at holde det åbent i lys. Mange har samtidig en tydelig fornemmelse af, at der sidder noget i øjet. Det giver god mening, fordi hornhinden er meget følsom. Hvis du vil forstå den del af symptomet bedre, kan det også hænge sammen med det, der beskrives som fremmedlegemefornemmelse.
I praksis er det ofte netop forskellen mellem “irriteret i lys” og “kan næsten ikke tåle lys” der hjælper med at skelne. Ved overfladisk irritation kan man godt være generet, men man fungerer som regel stadig nogenlunde. Ved hornhindeskade eller betændelse inde i øjet bliver lyset ofte markant ubehageligt, og øjet føles mere sygt end bare irriteret.
Hvornår man bør reagere hurtigt
Lysfølsomhed bør vurderes hurtigt, hvis den er nyopstået og tydelig, især hvis den kun sidder i det ene øje. Det gælder også, hvis øjet samtidig er rødt, gør ondt, løber meget i vand, eller hvis synet er blevet sløret.
Hvis symptomerne er opstået efter noget er kommet i øjet, efter slag mod øjet, eller hvis der er mistanke om en rift på hornhinden, er det også en god idé at blive set. Det samme gælder, hvis man næsten ikke kan holde øjet åbent i dagslys eller almindeligt indendørs lys.
Mild lysfølsomhed kan godt ses ved mere fredelige irritationstilstande, men når lysfølsomheden er tydelig sammen med smerte eller synsændring, bør man ikke bare se tiden an i flere dage.
Kort afslutning
Lysfølsomhed er ikke ét symptom med én forklaring. Nogle gange skyldes det irritation på øjets overflade, men det kan også være tegn på betændelse inde i øjet eller en skade på hornhinden. Hvis lyset gør decideret ondt, eller hvis symptomet kommer sammen med rødt øje, smerter eller sløret syn, er det værd at få øjet vurderet hurtigt.


