Monovision er en refraktiv teknik, der korrigerer det ene øje til fjernsyn og det andet øje til nærsyn med det formål at reducere brilleafhængighed ved presbyopi (alderssyn). Teknikken udnytter hjernens evne til at udvlge det skarpeste billede fra hvert øje afhængigt af betragtningsafstand.
Principper
Det dominante øje korrigeres typisk til fjernsyn (emmetropsi), mens det ikke-dominante øje korrigeres til let nærsyn (typisk −1,25 til −1,75 D). Hjernen supprimerer det defokuserede billede og bruger det relevante øje selektivt. De fleste patienter tilpasser sig monovision inden for 2–4 uger, men ca. 15–20 % tolererer det ikke pga. dobbeltsyn eller ubehag.
Former for monovision
- Kontaktlinse-monovision: Den mest fleksible metode og fuldt reversibel. Egner sig til at afprøve, om patienten tolererer konceptet, inden permanent behandling overvejes.
- LASIK/PRK monovision: Permanent korrektion med laser. Bør altid foregås af en prøveperiode med kontaktlinser. Læs mere om forunderssøgelse til laseroperation.
- IOL-monovision: Ved kataraktoperation implanteres en monofokal IOL med bevidst svag myopi på det ikke-dominante øje. Et alternativ til multifokal IOL. Læs mere om kataraktoperation.
Fordele og ulemper
Monovision undgår halos og kontrastreduktion, der kan ses med multifokale IOL'er, og er individuelt tilpasset. Ulemperne er potentielt nedsat dybdesk arphed og stereosyn i visse situationer samt risiko for intolerance.
Hvem er egnet?
Monovision er bedst egnet til patienter, der primært ønsker brillefrihed til fjernsyn og læseafstand, og som er villige til at acceptere et kompromis i dybdesk arphed. Patienter med krævende synsbehov (f.eks. natkjørsel, professionelt billedbedrid mmelse) bør informeres om begrænsningerne.
Sammenligning med PresbyLASIK
Traditionel monovision kan give mere udtalt anisometropi og i sjældne tilfælde asthenopi (synstræthed). Nyere PRESBYOND-teknikker er i virkeligheden en form for mini-monovision med blended vision og en glædende overgangszone. Læs mere om PresbyLASIK.
