Orbital dekompression er en kirurgisk procedure, hvor en eller flere vægge i øjehulen (orbita) fjernes for at skabe plads til det øgede volumen af binde- og fedtvæv, der opstår ved Graves' orbitopati. Indgrebet reducerer fremstående øjne (eksoftalmus) og kan være nødvendigt for at beskytte hornhinden eller synssansen.

 

Hvad går operationen ud på?

Graves' orbitopati medfører betændelse og ødem i fedtvæv og øjenmuskler i orbita, så øjebolden skubbes fremad. Orbital dekompression skaber mere plads ved at fjerne dele af orbitavæggene – oftest den mediale væg (mod næsehulen) og/eller den laterale væg (mod kinden) og i visse tilfælde orbitagulvet. Fedtvæv i orbita kan også fjernes (fedtdekompression).

 

Hvem kan få operationen?

Operationen overvejes typisk ved:

  • Optisk neuropati — når synssansen trues af tryk på synsnerven fra forstværrede øjenmuskler.
  • Svær eksoftalmus med hornhindeskade — ved manglende evne til at lukke øjnene (lagoftalmus) og truende hornhindeskade.
  • Æstetisk indikation — ved stabil Graves' orbitopati med generende eksoftalmus, efter sygdomsaktiviteten er aftaget.

 

Forberedelse

CT- eller MR-scanning af orbita kortlægger anatomien og de påvirkede vægge. Skjoldbruskkirtelfunktionen bør være velreguleret inden elektiv operation. Sygdomsaktiviteten vurderes med Clinical Activity Score (CAS), og operationen udsættes, til sygdommen er inaktiv. Operationen udføres i generel bedøvelse.

 

Sådan foregår indgrebet

Kirurgen fjerner udvalgte knogledele via et snit i konjunktiva (inde på øjelaget) eller ved transnasal endoskopisk tilgang. Benvvæv fjernes, og evt. fedtvæv aspireres for at reducere orbitas volumen. Antallet af dekomrimerede vægge tilpasses det individuelle behov og ønskede grad af øjentilbagetryk.

 

Risici og komplikationer

Operationen er generelt sikker i erfarne hænder:

  • Dobbeltsyn (diplopi) — ny eller forværret diplopi er den hyppigste komplikation og kan kræve efterfølgende skelenoperation.
  • Føleløshed — ved fjernelse af orbitagulvet kan næsekindens hudnerve påvirkes og give føleføleløshed i kinden.
  • Utilstrækkelig dekompression — kan kræve yderligere indgreb.
  • Infektion — sjald en, men mulig komplikation.

 

Efterforløb og restitution

Hævelse og blodundesløb øjenpartiet er normalt de første uger. Synsskarphed og øjenlægslukning kontrolleres tæt. Ofte følger skelenoperation og siden eventuel øjenlægskirurgi som successive indgreb. Fuld bedring opnås typisk inden for 3–6 måneder.

 

Resultater og prognose

De fleste patienter opnår en meningsfuld reduktion af eksoftalmus på 2–5 mm og forbedring af hornhindesæskyttelse. Synssansen bevares i langt de fleste tilfælde med optisk neuropati, når operationen udføres rettidigt. Samlet livskvalitet forbedres typisk væsentligt.