Tåresystemet er øjets vigtigste værn mod omgivelserne. Tårefilmen dækker hornhindens og bindehindernes overflade, giver glat og justerlig optisk flade, transporterer næringsstoffer og iltforsyning og skyller fremmedlegemer væk. Forstyrrelser i tåreproduktionen eller -sammensætningen er årsag til tørre øjne, en af de hyppigste øjenlidelser.

 

Hvad er tåresystemet?

Tåresystemet består af to hoveddele: det sekretoriske system (kørtler der producerer tårevæske) og det ekskretoriske system (kanalerne der afløber tårefilmen til næsen). Den primære tårekørtel (glandula lacrimalis) sidder i øjenlhulens øvre udside og producerer den vandige del af tårevæsken. Små aksessorie kørtler (Krauses og Wolfring) i bindehinden bidrag til basalt sekret.

 

Hvordan fungerer det?

Tårefilmen er en tremlagsstruktur:

  • Lipidlaget (yderst) — produceres af Meiboms kørtler i øjenlaget; forebygger fordampning.
  • Vandigt lag (midterst) — produceres af thrænekørtlen; indeholder elektrolytter, proteiner og lactoferrin.
  • Mucin-lag (inderst) — produceres af bmægerceller (goblet cells) i bindehinden; sikrer at tårefilmen hæfter til hornhindens overflade.

Hvert blinkbevægelse spredner tårefilmen jævnt over øjets overflade. Tårevæsken afløber via øjenvinklen gennem punkta lacrimalia, canaliculi, tæresam og ductus nasolacrimalis til næsehulen.

 

Betydning for synet

En intakt og jævn tårefilm er afgørende for optisk klarhed. Uregelmæssigheder i tårefilmen giver sløret syn, der forbedres ved blinking. Hornhindens epitelflade er avaskulmær og får sin iltforsyning primært fra tårefilmen under åbne øjne og fra den perikorneale kapillære del.

 

Hvad kan gå galt?

De hyppigste forstyrrelser:

  • Tørre øjne (dry eye disease) — utilstrækkelig mængde eller dårlig kvalitet af tårevæske.
  • Meiboms kørtel-dysfunktion (MGD) — fejl i lipidlagets produktion; hyppig årsag til evaporativt tørt øje.
  • Dacryostenose — forsnmoring af tærekanaler giver overflow og kronisk tåreflåd.
  • Dacryocystitis — betmvendelse af tæresam; giver smertefuld hmmvelse ved næseroden og pus.

 

Sådan undersøges det

Øjenlægen undersøger tårefilmen med spaltelampe og tærer break-up time (TBUT) ved hjælp af fluorescein-farve. Schirmer-testen måler den mængdemæssige tærepresoduktion med en papirstrimmel. Meibografi visualiserer Meibom kørtlerne infrardødt og vurderer atrofi. Osmolaritetmåling er en objektiv biomarker for tørt øje.