Acanthamoeba keratitis er en alvorlig infektion i hornhinden forårsaget af den encellede organisme Acanthamoeba, der findes i jord, vandledningsvand, swimmingpools og naturlige vandforekomster. Tilstanden er sjælden, men kan medføre varig synsnedsættelse eller i svære tilfælde tab af øjet, hvis behandlingen forsinkes. Langt de fleste tilfælde ses hos kontaktlinsebrugere – særligt dem, der renser linser med vandledningsvand eller bærer linser under svømning.

 

Hvad er Acanthamoeba keratitis?

Acanthamoeba keratitis er en infektiøs hornhindebetændelse, der adskiller sig fra bakterielle og virale infektioner ved at være forårsaget af en frilevende amøbe. Organismen kan invadere hornhinden og danne cyster, som er ekstremt resistente over for desinfektionsmidler og mange antimikrobielle stoffer. Det gør behandlingen langvarig og krævende. Sygdommen er kategoriseret som en øjenlægemæssig nødsituation, da forsinket diagnose forværrer prognosen markant.

 

Sygdomsudvikling

Infektionen begynder typisk med, at Acanthamoeba-organismer trænger ind i hornhinden via mikroskopiske skader i overfladen – f.eks. forårsaget af kontaktlinser. Amøberne kan i visse tilfælde gennemtrænge flere lag af hornhinden og fremkalde en alvorlig inflammatorisk reaktion. Et karakteristisk fund er radiær perineural keratitis, hvor betændelse langs hornhindens nerver giver et ringformet, stjerneformet infiltrat. I svære tilfælde kan der opstå hornhindesmelting (keratolyse) og perforation.

 

Forekomst

Acanthamoeba keratitis forekommer sjældent. I Danmark og de øvrige nordiske lande ses der kun et begrænset antal tilfælde årligt, men incidensen er steget i takt med udbredelsen af kontaktlinser. Tilstanden er klart overrepræsenteret hos bløde kontaktlinsebrugere og hos personer, der ikke overholder korrekt linsehygiejne.

 

Risikofaktorer

Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle Acanthamoeba keratitis:

  • Kontaktlinser og vand — skylning eller opbevaring af linser i vandledningsvand er den hyppigste årsag.
  • Svømning med kontaktlinser — kontakt med pool-, sø- eller havvand øger eksponeringen markant.
  • Dårlig linsehygiejne — genanvendelse af linsevandsopløsning, mangelfuld rengøring af linseæsken eller overskridelse af anbefalet bæretid.
  • Øjenskader — selv mikroskopiske rifter i hornhinden letter organismens adgang.
  • Brug af hjemmelavet saltvand — en særlig risikofaktor, der frarådes på det kraftigste.

 

Diagnostik

Diagnosen er klinisk udfordrende, da Acanthamoeba keratitis i de tidlige stadier ligner herpes keratitis eller bakteriel keratitis. Mistanke opstår, når behandling med antibiotika eller antivirale midler ikke giver effekt. Diagnosen bekræftes ved konfokalmikroskopi af hornhinden, som kan visualisere cyster in vivo, og ved dyrkning af kornealskrab på specielle agarplader. Spaltelampeundersøgelse er essentiel og kan afsløre det karakteristiske ringinfiltrat og tegn til perineural inflammation.

 

Behandling

Behandlingen er langvarig og kræver tæt opfølgning hos en specialiseret øjenlæge. Standardbehandlingen er intensiv topisk antiamøbeterapi:

  • Polyhexamethylenbiguanid (PHMB) eller chlorhexidin — antiseptiske øjendråber, der gives hyppigt døgnet rundt i starten.
  • Propamidinisoetionat (Brolene) — kombination med PHMB er standard i mange centre.
  • Kortikosteroider — bruges med forsigtighed og kun i udvalgte tilfælde for at dæmpe inflammation, men aldrig som monoterapi.
  • Keratoplastik — ved svær hornhindeskade kan penetrerende keratoplastik blive nødvendig.

 

Prognose

Prognosen afhænger direkte af, hvor hurtigt korrekt behandling iværksættes. Ved tidlig diagnose og effektiv antiamøbeterapi kan de fleste patienter bevare tilstrækkeligt syn. Sent diagnosticerede tilfælde indebærer risiko for alvorlig hornhindearvævning, der kan kræve hornhindetransplantation. Forebyggelse gennem korrekt kontaktlinsehygiejne er afgørende.