AION er en pludselig skade på synsnerven, som ofte mærkes som et hurtigt opstået synstab på det ene øje. For mange kommer det uden smerter, og netop derfor kan det være svært at forstå, hvad der er sket. Behandlingen afhænger først og fremmest af, hvilken type AION der er tale om, og hvor hurtigt man bliver vurderet.

 

Hvad er AION egentlig?

AION står for anterior iskæmisk opticusneuropati. Det betyder, at den forreste del af synsnerven ikke får nok blodforsyning. Når synsnerven mangler ilt, kan synet blive sløret, mørkere eller delvist forsvinde.

Nogle beskriver det som en skygge i den øverste eller nederste del af synsfeltet. Andre oplever bare, at det ene øje pludselig ser dårligere, når de dækker det andet. AION gør typisk ikke ondt, og det adskiller den fra nogle andre øjensygdomme.

Det kan være svært selv at skelne AION fra andre årsager til pludseligt synstab. For eksempel kan nethindeløsning også give en skygge eller et område i synsfeltet, der forsvinder. Derfor skal et nyt, pludseligt synstab vurderes hurtigt.

 

Behandlingen afhænger af typen

Der findes især to hovedtyper: arteritisk AION og non-arteritisk AION.

Arteritisk AION skyldes ofte karbetændelse, typisk kæmpecellearteritis. Her er der tale om en akut tilstand, fordi også det andet øje kan blive ramt hurtigt. Behandlingen er høj dosis binyrebarkhormon, ofte startet med det samme, nogle gange allerede før alle prøvesvar er klar. Formålet er at beskytte synet på det andet øje og dæmpe betændelsen i blodkarrene. Det syn, der allerede er tabt, kommer desværre ikke altid tilbage, men hurtig behandling kan gøre en meget stor forskel for det videre forløb.

Non-arteritisk AION er den hyppigste form. Her skyldes problemet som regel ikke betændelse, men en utilstrækkelig blodforsyning til synsnerven. Der findes ikke en sikker behandling, som kan genskabe synet med det samme. I stedet handler behandlingen om at finde og håndtere de faktorer, der kan have bidraget, som for eksempel forhøjet blodtryk, diabetes, søvnapnø eller kredsløbsproblemer. Nogle får også justeret medicin, hvis blodtrykket falder for meget om natten.

Det kan føles frustrerende, at der ikke findes en enkel kur ved den non-arteritiske type. Til gengæld er opfølgning vigtig, fordi man kan mindske risikoen for nye problemer og få hjælp til at tilpasse sig synsændringen.

 

Hvad sker der, når man bliver undersøgt?

Hvis lægen mistænker AION, ser man blandt andet på synsstyrke, synsfelt, pupillereaktion og synsnerven inde i øjet. Ofte vil øjenlægen kunne se hævelse af synsnervehovedet. Der kan også blive taget blodprøver, især hvis man vil udelukke arteritisk AION.

Det er netop i denne fase, at andre forklaringer på synstabet bliver sorteret fra. Nogle øjensygdomme påvirker synet mere gradvist, som alderssyn (presbyopi), der giver problemer med at se tæt på, men ikke et pludseligt mørkt område i synsfeltet. Andre tilstande, som amblyopi (dovent øje), er noget helt andet og opstår ikke som et akut synstab hos voksne. Den slags sammenligninger kan være nyttige, fordi de gør det lettere at forstå, hvorfor AION skal vurderes hurtigt.

I nogle tilfælde vil man også overveje andre sygdomme i nethinden eller synsnerven. Hvis synet er blevet forvrænget centralt snarere end mørkt eller udfaldspræget, kan andre årsager være mere sandsynlige, for eksempel aldersrelateret makuladegeneration (AMD), men forløbet er ofte anderledes end ved AION.

 

Kan synet komme igen?

Det varierer. Nogle oplever en mindre bedring over tid, mens andre har et mere varigt synstab. Ved non-arteritisk AION kan synet stabilisere sig efter den akutte fase, og hos nogle kommer der en vis forbedring i løbet af uger eller måneder. Ved arteritisk AION er chancen for at få det tabte syn tilbage desværre ofte begrænset, og derfor er hurtig behandling så vigtig.

Selv hvis synet ikke bliver som før, kan mange få god hjælp. Synsfeltsudfald kan gøre læsning, bilkørsel og orientering mere besværlig, men synshjælpemidler, god belysning og eventuelt henvisning til synsrehabilitering kan gøre hverdagen lettere.

 

Hvornår bør man reagere hurtigt?

Hvis synet på det ene øje pludselig bliver dårligere, mørkere eller delvist forsvinder, bør man søge akut vurdering samme dag. Det gælder især, hvis du samtidig har ny hovedpine, ømhed i tindingen, kæbesmerter ved tygning, feber eller almen sygdomsfølelse, fordi det kan pege mod den arteritiske form.

Et akut synstab er ikke noget, man bør se an til næste uge. Nogle årsager kræver hurtig behandling, og andre skal udelukkes hurtigt, blandt andet nethindeløsning, som også kan begynde med skygger eller udfald i synsfeltet.

 

Kort fortalt

AION er en pludselig skade på synsnerven, og behandlingen afhænger af årsagen. Ved den arteritiske type skal behandling med binyrebarkhormon ofte startes hurtigt for at beskytte synet, især på det andet øje. Ved den non-arteritiske type handler forløbet mere om udredning, kontrol af risikofaktorer og støtte til at håndtere synsændringen. Hvis du oplever et nyt, pludseligt synstab, er hurtig vurdering den rigtige vej.