Autoimmune sygdomme er tilstande, hvor kroppens immunforsvar angriber sig selv. Mange af dem har øjenmanifestationer, som kan være de første tegn på en systemisk lidelse. Øjenlægen spiller derfor en vigtig rolle i at opdage underliggende sygdomme og iværksætte tværfaglig behandling.

 

Øjnene som spejl af immunsystemet

Øjnene indeholder specialiserede væv, der er følsomme over for immunreaktioner. Bindehinden, hornhinden, iris, sclera og orbita kan alle blive påvirket ved autoimmune sygdomme. Fordi øjet er et transparent organ, kan selv små inflammatoriske forandringer give markante symptomer. Derfor ses øjenlidelser ofte tidligt i sygdomsforløbet og kan bidrage til den samlede diagnose.

 

Typiske autoimmune øjenlidelser

En række autoimmune tilstande har velbeskrevne øjenmanifestationer.

  • Sjögrens syndrom — se Sjögrens syndrom og øjnene; tørre øjne og tørre slimhinder.
  • Reumatoid arthritis — episkleritis, skleritis og perifer ulcerativ keratitis.
  • Graves' sygdom — se Graves' orbitopati.
  • SLE (lupus) — retinalvasculitis og tørre øjne.
  • Multiple sklerose — optikusneuritis.
  • Sarkoidose — se sarkoidose-associeret uveitis.
  • Spondylartritter — HLA-B27-positiv akut iritis.
  • Vogt-Koyanagi-Harada — bilateral granulomatøs panuveitis.

 

Tørre øjne og autoimmunitet

Tørre øjne er den hyppigste autoimmune øjenmanifestation. Ved Sjögrens syndrom er årsagen et immunrelateret angreb på tårekirtler og spytkirtler. Patienterne klager over tørhed, svien, trætte øjne og synsudsving. Diagnosen stilles ved en kombination af Schirmers test, farvning og blodprøver for anti-SSA- og anti-SSB-antistoffer. Se også tørre øjne.

 

Uveitis og systemsygdom

Uveitis — betændelse i øjets indre hinder — er ofte associeret med autoimmune tilstande. Ved gentagen eller bilateral uveitis er det standard at søge en underliggende årsag. Vigtige udredninger omfatter HLA-B27-test, røntgen af thorax, ACE-niveau, IGRA-test og MR af columna. Tidlig identifikation af den underliggende sygdom er afgørende for at forebygge synstab og komplikationer.

 

Orbitale manifestationer

Autoimmune sygdomme kan også ramme orbita. Graves' orbitopati giver eksoftalmus, dobbeltsyn og øjenlågsretraktion. IgG4-relateret sygdom kan give bilaterale dakryoadenitis og orbitale tumormasser. Granulomatose med polyangiitis (GPA) giver ofte alvorlig skleritis eller orbital inflammation og kræver aggressiv immunsuppressiv behandling.

 

Behandlingsprincipper

Behandlingen sker altid i samråd med relevant specialist.

  • Lokal behandling — steroiddråber, cyclosporin, lifitegrast.
  • Systemisk behandling — prednisolon, methotrexat, azathioprin, ciclosporin.
  • Biologiske lægemidler — adalimumab, rituximab, infliximab.
  • Kirurgi — ved komplikationer som katarakt, glaukom eller retinaproblemer.
  • Tværfaglig opfølgning — med reumatolog, endokrinolog eller neurolog.

 

Perspektiv

Øjnene kan være det første sted, hvor en autoimmun sygdom viser sig. Grundig anamnese, omhyggelig undersøgelse og tværfaglig udredning sikrer tidlig diagnose og bedre langtidsprognose. For patienterne er det afgørende, at øjenlægen ser øjet som en del af kroppen — en åbning til den systemiske immunbiologi.