Episkleritis er en inflammation i episklera, det tynde bindevævslag, der ligger mellem konjunktiva og den hvide hornhinde (sklera). Tilstanden er typisk selvbegrænsende og giver rødme og let ubehag i øjet. Episkleritis er oftest godartet og kan opstå som isoleret øjentilstand, men ses også i forbindelse med systemiske sygdomme.
Hvad er episkleritis?
Episklera er et løst bindevæv med et rigt kar-netværk, der ligger direkte under hornhindens øverste lag mod det hvide af øjet. Når dette lag betændes, opstår episkleritis. Tilstanden findes i to former: simpel episkleritis (diffus rødme) og nodulær episkleritis (lokaliseret, ophøjet, rød knude). Begge former er typisk ensidede og forsvinder spontant inden for et par uger.
Sygdomsudvikling
Episkleritis debuterer oftest pludseligt med sektioneret eller diffus rødme i øjets hvide del. Symptomerne inkluderer let stikken, ømhed ved berøring af øjet og tåreflåd. I modsætning til tørre øjne og konjunktivitis er synsstyrken normalt upåvirket. Tilstanden recidiverer hyppigt: mange patienter oplever gentagne episoder over måneder til år.
Forekomst
Episkleritis er en relativt hyppig tilstand og ses særligt hos yngre og midaldrende voksne. Kvinder rammes noget hyppigere end mænd. Tilstanden udgør en stor andel af henvendelserne til akut øjenklinik med rødt øje, og recidiver ses hos over 50 % af patienterne.
Risikofaktorer
De fleste tilfælde er idiopatiske, men episkleritis er forbundet med:
- Reumatoid artritis — den hyppigste systemiske association; kontrol af øjet anbefales.
- Inflammatorisk tarmsygdom — Crohns sygdom og ulcerøs colitis.
- Systemisk lupus erythematosus (SLE) — autoimmun bindevævssygdom.
- Gigt og urinsyre — hyperurikæmi kan udløse episoder.
- Infektioner — sjældent herpes zoster, syfilis og tuberkulose.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse. Et vigtigt differentialdiagnostisk træk er, at episkleral rødme normalt bleger ved instillation af phenylephrin 2,5 % øjendråber, mens skleritis ikke gør det. Øjenlægen vurderer lokalisering, dybde og ev. nodeldannelse. Ved mistanke om systemisk sygdom tages blodprøver (CRP, SR, anti-CCP, ANA).
Behandling
De fleste tilfælde kræver ingen aktiv behandling. Behandlingsmulighederne inkluderer:
- Kunstige tårer — lindrer overfladeirritationen ved milde symptomer.
- NSAID-øjendråber — reducerer inflammation og lindrer ubehag.
- Orale NSAID — ved tilbagevendende eller generende episkleritis.
- Topikale kortikosteroider — reserveres til svære eller nodulære tilfælde; brug med forsigtighed pga. risiko for bivirkninger.
Prognose
Episkleritis er en godartet tilstand og truer sjældent synet. De fleste episoder går over spontant inden for 1–3 uger. Tilstanden kan recidivere, men forårsager ikke varig skade på øjet. Hvis tilstanden er ledsaget af systemisk sygdom, er behandling og kontrol af grundsygdommen vigtigst for at forebygge tilbagefald og ophthalmologiske komplikationer.
