Episkleritis og skleritis er to beslægtede betændelsestilstande i øjets hvide hinde (sklera). Episkleritis er den overfladiske form og er typisk ufarlig og selvbegrænsende. Skleritis er en dybere betændelse, der kan true synet og ofte er forbundet med systemiske sygdomme som leddegigt eller andre bindevævssygdomme. Begge tilstande giver rødme, men skleritis er langt mere smertefuldt og kræver hurtig udredning og behandling.
Hvad er episkleritis og skleritis?
Sklera er den hvide, fibrose ydervæg i øjet. Umiddelbart under bindehinden (konjunktiva) findes episklera – et løst bindevævsslag med blodkar. Episkleritis er betændelse begrænset til dette lag, mens skleritis involverer selve sklera i fuld tykkelse. Skleritis inddeles i anterior skleritis (forartikel) og den sjældnere og alvorligere posterior skleritis (bageste del af øjet).
Sygdomsudvikling
Episkleritis opstår typisk akut med afgrænset eller diffus rødme, let ubehag og evt. vandige øjne. Tilstanden er selvbegrænsende og forsvinder oftest inden for 2–4 uger. Recidiv er hyppigt. Skleritis er mere alvorlig og karakteriseres ved dyb, borende smerte, ofte forværret ved berøring og øjenbevægelse. Sygdommen kan komprimere intraokulate strukturer og i svære tilfælde medføre perisklerit fordynding med risiko for perforering.
Forekomst
Episkleritis er relativt hyppig og ses ofte hos unge voksne uden underliggende sygdom. Skleritis er sjældnere og rammer typisk personer i 40–60-årsalderen, med kvinder lidt overrepræsenteret. Op til 50 % af skleritis-tilfælde er associeret med systemiske sygdomme.
Risikofaktorer
- Reumatoid artritis — den hyppigste systemiske association ved skleritis.
- Systemisk lupus erythematosus (SLE) — kan give skleritis som øjenmanifestation.
- Granulomatose med polyangiitis (Wegeners) — associeret med posterior og nekrotiserende skleritis.
- Inflammatorisk tarmsygdom — Crohns og colitis ulcerosa kan give episkleritis.
- Gigt og bindevævssygdomme — generelt øget risiko for begge tilstande.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse. Phenylephrin-test kan skelne episkleritis (blodkar blegner) fra skleritis (blodkar blegner ikke). Ved skleritis bør der foretages systemisk udredning med blodprøver for reumatologiske og inflammatoriske markører. Ultralydsscanning er nyttig ved posterior skleritis.
Behandling
- Episkleritis — kunstige tårer og evt. milde NSAID-øjendråber. Systemiske NSAID ved svære eller recidiverende tilfælde.
- Anterior skleritis (ikke-nekrotiserende) — systemiske NSAID som ibuprofen er første valg. Kortikosteroider og immunsupprimerende behandling ved insufficient respons.
- Nekrotiserende skleritis — kræver aggressiv immunsuppression, oftest i samarbejde med reumatolog.
- Behandling af underliggende sygdom — essentielt for at forebygge recidiv og progression.
Prognose
Episkleritis har generelt en god prognose med spontan bedring. Skleritis kan have et mere kompliceret forløb afhængigt af typen og den underliggende årsag. Nekrotiserende skleritis og posterior skleritis indebærer risiko for synsnedsættelse. Tæt opfølgning og kontrol af systemisk sygdom er afgørende for prognosen.
