Retinale iskæmiske perivaskulære læsioner (RIPL) er små forandringer i nethinden, som opstår omkring blodkar på grund af nedsat blodforsyning – en tilstand der kaldes iskæmi. Disse læsioner ses ofte som diskrete afgrænsede sav-takkede områder i nethindens inderste lag og opdages som regel ved hjælp af avancerede billedundersøgelser. RIPL giver som regel ingen symptomer i sig selv, men kan være tegn på, at der har været en midlertidig eller tidligere kredsløbsforstyrrelse i øjet. De forbindes især med sygdomme som forhøjet blodtryk, åreforkalkning og tidligere slagtilfælde. Derfor er RIPL vigtige som mulige advarselsmærker om kredsløbsproblemer i kroppen.
Sygdomsudvikling
RIPL opstår, når blodforsyningen til de små nethindekar midlertidigt forstyrres. Det fører til en form for lokal iltmangel i nethindens nervefiberlag, som kan give anledning til skader i vævet. Disse skader viser sig som tynde, sav-takkede udtyndinger, ofte langs med nethindens blodkar, og kaldes derfor perivaskulære (altså "omkring kar").
Over tid ændrer disse læsioner udseende og kan ligne små ar i nethindens nervefiberlag. De er som regel tegn på en tidligere hændelse snarere end en aktiv sygdom, og de udvikler sig ikke nødvendigvis videre. Dog kan tilstedeværelsen af RIPL være et tegn på, at der tidligere har været nedsat blodgennemstrømning i øjet – og måske også i andre dele af kroppen, som hjernen.
Forekomst
RIPL er ikke en selvstændig sygdom, men et fund, der ses hyppigst hos ældre voksne eller personer med kendte kredsløbssygdomme. De opdages sjældent ved almindelige synsprøver, men fremstår tydeligt ved detaljeret skanning af nethinden med optisk kohærens tomografi (OCT).
Forekomsten er ikke præcist kendt, men studier har vist, at RIPL ses oftere hos personer med forhøjet blodtryk, tidligere blodprop i hjernen eller anden karsygdom. Mange personer med RIPL er ikke klar over, at de har dem, da synet ofte er normalt.
Risikofaktorer
RIPL er forbundet med sygdomme og tilstande, der påvirker blodkredsløbet. De samme risikofaktorer, som øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning i hjernen og hjertet, ser også ud til at øge risikoen for RIPL.
Vigtige risikofaktorer er:
- Forhøjet blodtryk
- Diabetes
- Åreforkalkning (aterosklerose)
- Tidligere blodprop i hjernen (apopleksi)
- Rygning
- Høj alder
RIPL kan således være et øjenmæssigt tegn på generel kredsløbssygdom, og deres tilstedeværelse bør give anledning til at vurdere den samlede hjerte-kar-risiko.
Diagnostik
RIPL opdages typisk ved en optisk kohærens tomografi (OCT), som viser nethindens lag i stor detalje. Her ses læsionerne som små, skarpt afgrænsede områder med udtynding eller uregelmæssighed i nervefiberlaget.
Diagnosen stilles ud fra billedfund, og der er som regel ikke behov for yderligere øjenundersøgelser, hvis fundet er isoleret og der ikke er symptomer. Dog kan RIPL føre til, at lægen undersøger patientens generelle helbred og kredsløb, f.eks. med blodtryksmåling og blodprøver.
Øjenlæger vurderer ofte RIPL som del af en bredere udredning for synsforstyrrelser, forandringer i nethinden eller mistanke om karsygdom i øjet.
Behandling
Der findes ingen specifik behandling for selve RIPL, da læsionerne som regel er udtryk for en tidligere hændelse, og ikke en aktiv sygdom. Fokus ligger i stedet på at identificere og behandle underliggende risikofaktorer for kredsløbssygdom.
Anbefalede tiltag kan være:
- Regulering af blodtryk og blodsukker
- Rygestop og sund livsstil
- Behandling med blodtrykssænkende eller kolesterolsænkende medicin
- Opfølgning hos egen læge eller hjertelæge ved mistanke om generel karsygdom
Ved fund af RIPL uden symptomer følges patienten som regel ikke op i en øjenafdeling, medmindre der er andre forandringer i øjet.
Prognose
RIPL i sig selv forårsager sjældent synstab og kræver ikke øjenbehandling. Men deres tilstedeværelse kan være et tegn på underliggende sygdom, og derfor er de vigtige som indikator for den generelle sundhedstilstand. Personer med RIPL bør få vurderet deres risiko for hjerte-kar-sygdom og følges op hos egen læge. Med forebyggende indsats og behandling af risikofaktorer er det muligt at nedsætte risikoen for nye kredsløbsproblemer, både i øjnene og resten af kroppen.
