Fresnel-prismer er en praktisk løsning, når en patient har brug for prismekorrektion, men hvor et permanent slebet prisme i glasset er upraktisk. De består af en tynd plastfilm med mikroskopiske rillestrukturer, der fungerer optisk som et tykkere, konventionelt prisme.

 

Hvordan fungerer et Fresnel-prisme?

Et konventionelt prisme er en kileformet glasblok, der bøjer lyset mod prismens base. Jo større prismestyrken er, jo tykkere og tungere bliver glasset. Ved at opdele prismet i mange små parallelle prismer kan man opnå samme lysafbøjning på en fraktion af tykkelsen. Det er princippet bag en Fresnel-linse og et Fresnel-prisme.

 

Fresnel-prismet klistres fast på bagsiden af brilleglasset, typisk med vand, og bliver siddende ved adhæsion. Det kan nemt fjernes eller flyttes og findes i styrker fra 1 til 40 prismedioptrier.

 

Kliniske anvendelser

Fresnel-prismer er en hjørnesten i korrektion af dobbeltsyn (diplopi), især når prismestyrken er ustabil eller for stor til permanent slibning i glasset. De anvendes blandt andet ved kranienerveparese (abducens-, trochlearis- eller oculomotoriusparese), ved postoperativ diplopi efter strabismusoperation, som midlertidig behandling inden prismestyrken vurderes stabil nok til permanent slibning, og ved store prismestyrker, hvor et konventionelt prisme ville gøre glasset for tykt eller tungt.

 

Fordele og begrænsninger

Den største fordel ved Fresnel-prismer er fleksibiliteten. Prismet kan skiftes efter behov, og det er markant billigere end slebne prismer. Det er også en god måde at afprøve, om prismekorrektion vil gavne patienten, inden der investeres i permanente prismebriller.

 

Ulemperne er optiske. De små prismer danner mikroskopiske overgange mellem zonerne, og dette giver en let spøgelsesagtig dobbeltkontur på billedet. Synskvaliteten er derfor lavere end med et konventionelt prisme, og patienter beskriver ofte, at billedet er en smule mat. Jo højere prismestyrke, jo mere udtalt er effekten.

 

Tilpasning og montering

Fresnel-prismet klippes til brilleglassets form og klistres på bagsiden, så rillerne vender ind mod øjet. Som udgangspunkt monteres kun ét glas ad gangen, og prismet placeres typisk foran det øje, der har parese eller mest skæv stilling. Orienteringen af prismebasen afhænger af typen af skelen og vurderes ved cover-test og prismekorrektion.

 

Fresnel-prismer er kendt for deres enkelhed og kliniske nytte, og de forbliver et vigtigt værktøj i behandlingen af midlertidigt og svingende dobbeltsyn.