Gonioskopi er en specialiseret øjenundersøgelse, der giver øjenlægen direkte indsigt i kammervinklen – det område i øjet, hvor kammervandet dræneres ud. Undersøgelsen er uundværlig ved diagnostik og overvågning af grøn stær (glaukom) og indgår rutinemæssigt i øjenlægens arsenal.
Hvad er gonioskopi?
Kammervinklen (angulus iridocornealis) er den vinkel, der dannes mellem hornhinden og iris perifert. Her ligger det trabekulære netværk, som står for 80–90 % af drænagen af kammervandet ud af øjet. Kammervinklen kan ikke ses direkte udefra, da total indre refleksion i hornhinden spærrer indsigten. Gonioskopi omgår dette ved hjælp af en goniolinse – en specialdesignet kontaktlinse med spejle eller prismer, der omdirigerer lyset, så vinklen kan ses i spaltelampen.
Hvornår bruges gonioskopi?
Gonioskopi er indiceret i følgende situationer:
- Vurdering af forhøjet øjentryk eller mistanke om glaukom.
- Skelnen mellem åbenvinkel- og lukkevinkelglaukom — afgørende for behandlingsvalg.
- Præoperativ vurdering inden glaukomkirurgi eller minimalt invasive glaukomoperationer (MIGS).
- Evaluering af traumatisk vinkelskade eller anteriore synekier.
- Vurdering af pigmentdispersionssyndrom og pseudoeksfoliationssyndrom.
Sådan foregår undersøgelsen
Undersøgelsen udføres ambulant og tager 5–10 minutter. Først dryppes bedøvelsesdråber i øjet. Herefter anbringes goniolinsen direkte på cornea med et geleagtigt mellemlag. Øjenlægen undersøger derefter vinklen i spaltelampen systematisk i alle fire kvadranter og vurderer de anatomiske strukturer. Undersøgelsen er smertefri, men patienten skal holde øjet stille.
Hvad kan gonioskopi vise?
Gonioskopi afslører kammervinklens åbningsgrad, der typisk klassificeres efter Shaffer-systemet (grad 0–4, fra lukket til vidt åben). I en normal, vidt åben vinkel kan disse strukturer ses i rækkefølge fra fortil og bagud: Schwalbes linje (den anteriore grænse af trabekelnettet), det trabekulære netværk (pigmenteret og ikke-pigmenteret del), skleralsporen og ciliærbåndet. Ved snæver eller lukket vinkel er disse strukturer helt eller delvist skjulte, og risikoen for akut lukkevinkelglaukom er forhøjet. Undersøgelsen kan også afsløre goniosynekier (anteriore synekier), pigmentaflejring i trabekelværket og neovaskularisering.
Fordele og begrænsninger
Gonioskopi er den eneste metode, der giver direkte, dynamisk vurdering af kammervinklen i realtid – herunder mulighed for kompressionstest (indentationsgonioskopi) til at skelne mellem appositionel lukning og ægte synekier. Begrænsningerne er, at teknikken kræver erfaring og fortolkningsevne, og at der er en tydelig læringskurve. Nyere teknologier som anterior segment OCT (AS-OCT) supplerer den kliniske gonioskopi, men erstatter den ikke fuldt ud.
Praktisk information
Der kræves ingen forberedelse ud over transport hjem, da synet kan være let sløret af gelen i en kort periode efter undersøgelsen. Undersøgelsen er smertefri og behagelig for de fleste patienter. Gonioskopi udføres rutinemæssigt hos øjenlægen i forbindelse med glaukomkontroller og er ikke en undersøgelse, man selv kan bestille.
