Gonioskopi er en øjenundersøgelse, vi bruger, når vi skal se det område i øjet, hvor kammervæsken løber ud. Undersøgelsen er vigtig, når vi skal vurdere risikoen for grøn stær, især den type hvor afløbet er snævert eller lukket. For de fleste patienter er det en kort og overkommelig undersøgelse, som giver vigtig viden om øjets anatomi.
Hvad er det?
Gonioskopi er en undersøgelse af kammervinklen, altså vinklen mellem hornhinden og regnbuehinden helt ude i øjets periferi. Det er her, øjets indre væske normalt passerer ud gennem afløbssystemet. Fordi lyset brydes på en måde, så vi ikke kan se området direkte ved en almindelig undersøgelse, bruger vi en særlig kontaktlinse med spejle. Den lægges forsigtigt på øjets overflade efter bedøvende dråber, så vi kan se ind i vinklen og vurdere, om den er åben, snæver eller lukket.
Undersøgelsen bruges især ved mistanke om grøn stær, forhøjet tryk i øjet eller anatomiske forhold, der kan give risiko for akut trykstigning. Den hjælper os også med at skelne mellem forskellige former for glaukom. Ved gonioskopi ser vi ikke kun på, hvor bred vinklen er, men også på om der er pigment, arvæv, nykar eller sammenvoksninger. Det er detaljer, som har betydning for både diagnosen og valget af behandling.
Sygdomsudvikling
Gonioskopi er ikke en sygdom i sig selv, men en måde at undersøge de forandringer i øjet, som kan føre til sygdom. Det gælder især tillukning af kammervinklen. Hos nogle mennesker er pladsen fortil i øjet naturligt trang. Med alderen bliver øjets linse ofte lidt tykkere, og så kan regnbuehinden skubbes fremad, så afløbet bliver smallere. I begyndelsen giver det sjældent symptomer, og mange ved ikke, at vinklen er snæver.
Hvis afløbet bliver mere og mere hæmmet, kan trykket i øjet stige. Det kan ske langsomt over tid eller mere pludseligt. I nogle tilfælde lukker vinklen helt eller næsten helt, og så kan der opstå et akut anfald med smerter, rødt øje, sløret syn og kvalme. I andre tilfælde udvikler skaden sig mere stille, hvor synsnerven gradvist tager skade uden tydelige advarselstegn. Netop derfor er gonioskopi vigtig, fordi den kan afsløre risikoen, før der er kommet varig skade.
Forekomst
Gonioskopi udføres meget hyppigt i øjenlægepraksis og på øjenafdelinger, fordi den er en central del af udredningen ved mistanke om glaukom. Undersøgelsen er særlig relevant hos patienter med forhøjet øjentryk, mistænkelige forandringer af synsnerven eller symptomer, der kan passe med snæver kammervinkel. Hvor ofte man har behov for gonioskopi, afhænger af øjets anatomi og af, om der allerede er tegn på sygdom. Snæver eller tillukningstruet kammervinkel ses oftere hos ældre, hos langsynede og i visse befolkningsgrupper, men undersøgelsen kan være relevant i alle aldre, hvis der er mistanke om afløbsproblemer i øjet.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer for en snæver kammervinkel er høj alder, langsynethed og et øje, der anatomisk er lidt kortere eller mere kompakt fortil. Kvinder har generelt lidt større risiko end mænd, og risikoen kan også være arvelig. Hvis man tidligere har haft et anfald med vinkellukning på det ene øje, er det andet øje ofte også i risiko. En stor linse, begyndende grå stær eller forhold, der får pupillen til at udvide sig, kan gøre pladsforholdene endnu trangere. I sjældnere tilfælde kan betændelse, skader, operationer eller nykar i øjet ændre vinklen og påvirke afløbet. Gonioskopi er netop den undersøgelse, der gør det muligt at se, hvilken type risiko der er tale om.
Diagnostik
Selve undersøgelsen foregår ved, at man sidder ved spaltelampen, ligesom ved en almindelig øjenundersøgelse. Først drypper vi øjet med lokalbedøvende dråber. Derefter lægger vi en lille gonioskopilinse forsigtigt på øjets overflade. Det gør normalt ikke ondt, men man kan mærke et let tryk og føle, at noget rører øjet. Undersøgelsen varer som regel kun få minutter. Vi beder ofte patienten om at kigge lige frem og slappe af, mens vi vurderer vinklen hele vejen rundt.
Gonioskopi står sjældent alene. Den indgår som en del af en samlet vurdering sammen med måling af øjentryk, undersøgelse af synsnerven, eventuelt synsfeltsundersøgelse og billeddiagnostik som OCT. Hvis vinklen ser snæver ud, vurderer vi også, om der er tegn på tidligere kontakt mellem regnbuehinden og afløbssystemet, eller om der allerede er dannet sammenvoksninger. Det er vigtigt, fordi en snæver vinkel uden skade håndteres anderledes end en vinkel, der allerede har givet trykstigning eller glaukom. I nogle tilfælde undersøger vi både i almindeligt lys og i mørkere forhold, fordi vinklen kan ændre sig, når pupillen bliver større.
Behandling
Behandlingen afhænger ikke af gonioskopien i sig selv, men af det, undersøgelsen viser. Hvis kammervinklen er åben og normal, er der ofte ikke behov for behandling, men måske blot kontrol, hvis der er andre risikofaktorer. Hvis vinklen er snæver, men endnu ikke lukket, kan vi anbefale forebyggende laserbehandling, typisk en laseriridotomi. Her laver man en lille åbning i regnbuehinden, så væsken lettere kan passere, og trykket mellem øjets kamre udlignes. Det kan mindske risikoen for, at vinklen lukker.
Hvis der allerede er forhøjet tryk eller glaukom, kan behandlingen også omfatte tryksænkende øjendråber, yderligere laser eller operation. Hos nogle patienter er linsen en væsentlig del af problemet, og så kan en operation for grå stær eller klar linseudskiftning skabe bedre plads fortil i øjet og åbne vinklen mere. Ved akut vinkellukning er der tale om en øjentilstand, som skal behandles hurtigt med tryksænkende medicin og ofte efterfølgende laser. Gonioskopien hjælper os med at vælge den rigtige behandling og med at vurdere, hvor hurtigt der skal handles.
Prognose
Prognosen er som regel god, når en snæver eller tillukningstruet kammervinkel opdages i tide. Hvis vi finder problemet, før synsnerven er skadet, kan vi ofte forebygge alvorlige komplikationer med relativt enkel behandling og regelmæssig kontrol. Mange patienter lever videre uden symptomer og uden nævneværdig påvirkning af synet, når tilstanden håndteres korrekt.
Hvis der derimod allerede er opstået glaukom eller et akut anfald med meget højt tryk, afhænger prognosen af, hvor hurtigt behandlingen sættes ind, og hvor meget synsnerven har taget skade. Skader på synsnerven kan ikke repareres, men vi kan ofte bremse eller standse yderligere forværring. Derfor er gonioskopi en vigtig del af øjenundersøgelsen hos patienter med mistanke om glaukom. Den giver os mulighed for at se det område, hvor problemet opstår, og den viden er afgørende for at beskytte synet på længere sigt.
