Kammervandet er en farvejos, vandklar væske, der udfylder øjets for- og bagkammer og spiller en central rolle i at opretholde øjentrykket, forsyne hornhinden og linsen med næringsstoffer og borttransportere affaldsprodukter. Enhver ubalance i kammervandets produktion eller afstrøm kan medføre et forhøjet øjentryk, der er den vigtigste risikofaktor for grøn stær (glaukom).

 

Hvad er kammervandet?

Kammervandet (aqueous humor) er en aktiv, klar væske produceret af ciliarllegemets processer bag iris. Det adskiller sig fra tårevæske og gl asl egemevæske og har en specif ik kem isk sammenst ning med højt indhold af ascorbinsyre, aminosyrer og elektrolytter. Produktionen er kontinuerlig og sværes i pulsativ r ytme. Kammervandet strømmer fra bagkammeret gennem pupillen til forrekammeret og forlader øjet via trabeku lærværket i kammervinkel en.

 

Hvordan fungerer det?

Kammervandets kredstype løb er finjusteret. Produktion sker primært ved aktiv ion- transport i ciliarlegemets processer (2–3 mikroliter pr. minut). Herfra strømmer det fra bagkammeret (bag iris) gennem pupillen til forrekammeret (foran iris) og forlader øjet via to veje:

  • Den trabekulære vej — 85–90 % passerer trabekelværket i kammervinklen og derfra via Schlemms kanal til episklerale vener. Dette er den vigtigste afstrømsvej.
  • Den uveosklerale vej — 10–15 % strømmer gennem ciliarlegemets interstitium til sklera og derfra til orbita. Prostaglandinaloger øger denne vej markant.

 

Betydning for synet

Øjentrykket (normalt 10–21 mmHg) opretholdes af balancen mellem produktion og afstrøm. Et stabilt øjentryk er nødvendigt for øjets sfaeriske form, som igen er afgørende for den optiske kvalitet. Kammervandet forsyner desuden avask ulære strukturer — hornhinde og linse — med ilt og glukose. Uden fungerende kammer vandcirkulation ville hornhinden svulme og linsen miste klarheden.

 

Hvad kan gå galt?

Forstyrrels er i kammervandets afstrøm kan medfføre øjentryksforhøjelse og i længden skade på synsnerven som ved glaukom. Blokering af trabekelværket ses ved:

 

Sådan undersøges det

Øjentrykket måles med tonometri, oftest Goldmann aplanationstonometri. Kammervinkelens tilstand vurderes med gonioskopi. Kammervandets produktionsgrad kan estimeres ved måling af øjentrykvariation over døgnet (diurnal kurve). I forsk ning anvendes også fluorosfotometri til direkte måling af produktionsraten.