Browptose er en tilstand, hvor øjenbrynene hænger lavere end normalt på grund af tab af elasticitet i pandens hud og muskler. Tilstanden ses især hos ældre voksne og kan medføre kosmetiske gener, tyngdefornemmelse, hovedpine og begrænset synsfelt, fordi øjenbrynene presser huden ned mod øjnene. Browptose forveksles ofte med hængende øjenlåg (dermatochalasis eller ptose), men er en anden tilstand. Behandlingen er ofte kirurgisk (brynløft eller pandeløft), og prognosen efter operation er generelt god med tydelige forbedringer af både kosmetiske og funktionelle gener.

‍

Sygdomsudvikling

Browptose opstår typisk som en naturlig del af aldringsprocessen, når huden og det underliggende væv i panden og omkring øjenbrynene mister elasticitet og bliver løsere. Når dette sker, begynder øjenbrynene langsomt at synke nedad. Øjenbrynets fald kan presse huden på øvre øjenlåg ned mod øjet, hvilket kan skabe en følelse af tyngde, træthed i øjnene, synsfeltindskrænkning eller kosmetisk utilfredshed.

Browptose udvikler sig typisk langsomt over flere år og ses ofte sammen med dermatochalasis (overskydende øjenlågshud). Tilstanden kan give et træt, vredt eller ældre udseende, selvom personen ikke føler sig træt eller vred. Hos nogle patienter kan browptose desuden føre til spændinger og hovedpine som følge af konstant løft af øjenbrynene.

‍

Forekomst

Browptose er en almindelig tilstand hos ældre voksne, især over 60-årsalderen, men kan begynde allerede fra 40-50-årsalderen. Tilstanden ses hyppigt både hos mænd og kvinder, men kvinder søger ofte behandling tidligere på grund af de kosmetiske gener.

Præcis forekomst er ukendt, men browptose er almindeligt forekommende som en del af normal aldring.

‍

Risikofaktorer

Følgende faktorer øger risikoen for udvikling af browptose:

  • Alder: Aldring er den vigtigste risikofaktor, da hudens elasticitet naturligt aftager med alderen.
  • Genetiske faktorer: Familiær tilbøjelighed til tidlig hudældning og nedsat elasticitet kan føre til tidligere udvikling af browptose.
  • Livsstilsfaktorer: Rygning, overdreven soleksponering og usund livsstil fremskynder aldring af huden og dermed browptose.
  • Tidligere kirurgi eller skade i panden kan svække muskulatur og bindevæv, hvilket øger risikoen for browptose.

‍

Diagnostik

Diagnosen browptose stilles ved en klinisk undersøgelse hos en øjenlæge. Lægen vil vurdere følgende:

  • Placering af øjenbrynene: Typisk lav placering, hvor brynene sidder nær eller under øjenhulens kant.
  • Hudoverskud på øvre øjenlåg: Ofte vil øjenlægen teste, om overskydende hud skyldes browptose eller dermatochalasis ved at løfte brynet op med hånden. Hvis dette løft forbedrer patientens synsfelt og reducerer overskydende hud betydeligt, tyder det på browptose.
  • Vurdering af muskel- og nervefunktion i ansigtet for at udelukke underliggende neurologiske sygdomme.

Diagnosen kræver normalt ikke yderligere undersøgelser, medmindre der er mistanke om en neurologisk lidelse eller andre bagvedliggende sygdomme.

‍

Behandling

Behandlingen af browptose er kirurgisk og har til formål at hæve øjenbrynene til en mere normal position, fjerne overskydende hud og genskabe et normalt udseende og synsfelt. De mest almindelige behandlinger omfatter:

  • Direkte brynløft: Et lille hudområde over øjenbrynet fjernes, og brynet løftes op. Giver effektivt løft, men efterlader et lille ar over brynet.
  • Endoskopisk pandeløft: Minimal invasiv teknik, hvor der via små snit i hovedbunden løftes bryn og pande uden synlige ar omkring øjenbrynene.
  • Åbent pandeløft: En større operation, hvor snittet placeres skjult i hårgrænsen, og hele panden og brynene løftes samtidig.

Valg af operation afhænger af patientens anatomi, alder, kosmetiske ønsker og graden af browptose.

‍

Prognose

Prognosen for browptose efter kirurgisk behandling er generelt god. Langt de fleste patienter oplever tydelige kosmetiske forbedringer samt forbedring af synsfelt og komfort omkring øjnene. Operationens effekt varer typisk mange år, selvom aldringen naturligvis fortsætter, og nye behandlinger kan blive nødvendige senere. Komplikationer ved kirurgisk behandling er sjældne, men kan inkludere midlertidige føleforstyrrelser, asymmetri, ardannelse, eller meget sjældent nerveskader.