Hertel-eksoftalmometri er en objektiv klinisk måling af, hvor langt øjet stikker frem i øjenhulen. Undersøgelsen anvendes rutinemæssigt, når øjenlægen mistænker proptose (fremstående øjne), tumor i øjenhulen eller inflammatoriske tilstande som thyroidea-associeret oftalmopati.
Hvad er Hertel-eksoftalmometri?
Undersøgelsen udføres med et håndholdt instrument — Hertel-eksoftalmometret — der placeres mod patientens laterale orbitarand. Ved hjælp af prismer aflæses afstanden fra orbitaranden til hornhindens forreste flade i millimeter. Resultatet giver et mål for øjets protrusion og sammenlignes mellem højre og venstre side samt med normalmateriale.
Sådan foregår målingen
Patienten sidder over for undersøgeren og kigger lige frem. Øjenlægen placerer de to poler af eksoftalmometret mod den laterale kant af hver orbita og justerer afstanden, så apparatet sidder fast. Derefter aflæses målingen i millimeter gennem prismerne, som tillader samtidig visning af hornhindens apex og en målestok. Den interorbitale basis (afstanden mellem de to poler) noteres altid, så efterfølgende målinger kan sammenlignes med samme udgangspunkt.
Normalværdier
Normal protrusion ligger typisk mellem 12 og 21 mm hos voksne. Værdier over 21 mm eller en forskel på mere end 2 mm mellem de to øjne betragtes som patologisk og kræver yderligere udredning. Etniske forskelle påvirker normalværdien betydeligt — personer af afrikansk oprindelse har ofte højere baseline end personer af europæisk oprindelse.
Kliniske indikationer
Hertel-måling anvendes i en række forskellige situationer, hvor øjenlægen skal objektivisere graden af protrusion.
- Thyroidea-associeret oftalmopati er den hyppigste årsag til bilateral proptose hos voksne.
- Orbital tumor giver oftest unilateral proptose med progression over tid.
- Orbitalcellulitis ledsages af akut proptose, rødme og nedsat øjenbevægelighed.
- Orbital fraktur kan give enoftalmus (tilbagetrukket øje), der også måles med samme instrument.
Fordele og begrænsninger
Hertel-måling er hurtig, ikke-invasiv og kan gentages ved opfølgning, hvilket gør den velegnet til at monitorere sygdomsprogression. Begrænsningerne er en vis interobserver-variation på 1–2 mm og afhængighed af den laterale orbitarands form. Ved asymmetri i orbitaranden eller ved tidligere orbitakirurgi kan målingen være upræcis, og CT- eller MR-scanning er så nødvendig for en præcis vurdering.
Supplerende undersøgelser
Ved afvigende Hertel-målinger vil øjenlægen typisk supplere med yderligere undersøgelser for at afklare årsagen til protrusionen. Disse kan omfatte måling af øjentrykket, vurdering af fremstående øjne klinisk, samt billeddiagnostik af orbita. Synsfeltsundersøgelse og OCT af synsnerven anvendes, hvis der mistænkes kompressiv optikus-neuropati.
Prognose
Hertel-eksoftalmometri er et centralt redskab i diagnostik og monitorering af orbitale sygdomme. Systematiske målinger gør det muligt at vurdere behandlingsrespons og opdage forværring tidligt, hvilket er afgørende for at bevare synet og forebygge blivende skader på synsnerven.
