Heterokromi er en tilstand, hvor de to øjne har forskellige farver, eller hvor samme iris har mere end én farve. Det kan være en uskyldig, medfødt variation — eller et tegn på en underliggende sygdom. Derfor har fordelingen af pigment i iris både kosmetisk og klinisk interesse.
Typer af heterokromi
Heterokromi inddeles normalt i tre former. Fuldstændig heterokromi (heterochromia iridum) betyder, at de to øjne har helt forskellig farve, for eksempel ét blåt og ét brunt øje. Delvis heterokromi (heterochromia iridis) beskriver en iris, hvor en sektor har en anden farve end resten. Central heterokromi ses som en farvet ring omkring pupillen, som adskiller sig fra resten af iris.
Disse mosaikker opstår, fordi mængden af pigment (melanin) i irisstromaet varierer. Det melaninmønster, man fødes med, er genetisk bestemt og skifter normalt kun lidt gennem livet.
Medfødte årsager
De fleste tilfælde af heterokromi er medfødte og harmløse. Den genetiske baggrund er kompleks og beskrives nærmere i artiklen om øjenfarve, genetik og betydning. Enkelte syndromer er dog forbundet med heterokromi, herunder Waardenburg-syndrom (medfødt høretab og karakteristisk pigmentering), piebaldisme, Sturge-Weber-syndrom samt okulær melanose.
Medfødt Horners syndrom kan give en lys iris på den påvirkede side, fordi den sympatiske innervation af iris mangler, og pigmenteringen derfor forbliver ufuldstændig.
Erhvervet heterokromi
Erhvervet heterokromi opstår senere i livet og kan være et klinisk advarselstegn. Almindelige årsager omfatter Fuchs heterokrome iridocyklitis, hvor iris gradvist bliver lysere på det påvirkede øje, pigmentspredning ved okulært melanom eller nævus i iris, traume med blødning i iris eller efterfølgende ardannelse, bivirkning til prostaglandin-øjendråber ved glaukom (som gradvist kan øge pigmenteringen og gøre en iris mørkere), samt kronisk inflammation (iridocyklitis) med pigmentforskydninger.
Når ændringer bør undersøges
En pludselig ændring i øjenfarve eller en sektor i iris, der skifter udseende, bør undersøges af en øjenlæge. Det gælder også, hvis heterokromien ledsages af pupildifference (anisokori), forskelligt hængende øjenlåg (ptose) eller synsforstyrrelser. Disse kombinationer kan tyde på neurologiske eller intraokulære sygdomme, som kræver nærmere vurdering.
Heterokromi som normalvariant
De fleste, der har heterokromi, har det som en simpel genetisk egenskab og har intet at bekymre sig om. Den samlede funktion af iris og pupillens reaktioner er upåvirket, og synet er normalt. Kendte personer med heterokromi viser, at det blot er en af de mange måder, vi mennesker adskiller os fra hinanden.
Pigmentmønsteret er en del af regnbuehindens naturlige kompleksitet og giver et billede af, hvor forskelligartet selv to øjne på samme ansigt kan være.
