Diabetisk makulaødem (DME) er en ophobning af væske i og under makula som følge af beskadigede nethindekar ved diabetisk retinopati. Det er den hyppigste enkeltårsag til synstab hos mennesker i den erhvervsaktive alder med diabetes. DME kan optræde på alle stadier af diabetisk retinopati, men er hyppigst ved sværere grader af sygdommen. Behandlingen med anti-VEGF-injektioner har revolutioneret prognosen.
Hvad er diabetisk makulaødem?
Højt blodsukker skader de små blodkar i nethinden. Karvæggene svides til at lække væske, protein og lipider ud i nethindevævet. Når lækagen sker i makula – det centrale nethindeastråle, der giver os skarpt syn – samler væsken sig og helder nethindens lag op. Resultatet er ødem, som forvrider og slører centralsynet. Diabetisk makulaødem adskiller sig fra de øvrige manifestationer af diabetisk retinopati ved at være direkte truende for læsesynet og den fine synsskarphed.
Sygdomsudvikling
DME kan være center-involverende (væske i fovea centralis) eller non-center-involverende. Center-involverende DME giver hurtigere og stærkere synspåvirkning og er den form, der kræver hurtigst behandling. Væske i nethinden ses som cystoide rum på OCT-scanning. Uden behandling er risikoen for permanent synstab betydelig over 3–5 år.
Forekomst
Op til 30 % af personer med type 2-diabetes vil på et tidspunkt i sygdomsforløbet udvikle diabetisk makulaødem. Risikoen stiger med diabetesvarighed, dårlig blodsukkerkontrol og tilstedeværelse af diabetisk retinopati. I Danmark er det en af de hyppigste årsager til synshandicap i den erhvervsaktive alder.
Risikofaktorer
- Dårligt reguleret blodsukker (høj HbA1c) — den vigtigste modificerbare risikofaktor.
- Diabetesvarighed — længere sygdomsvarighed øger risikoen markant.
- Højt blodtryk — forværrer nethindekarnæsterne og fremmer lækage.
- Nefropati — nyrekomplikationer er associeret med særlig høj risiko for DME.
- Graviditet — kan accelerere udviklingen af DME hos kvinder med diabetes.
Diagnostik
OCT er den vigtigste diagnostiske metode og visualiserer væskens omfang og placering i makula. Fluorescein angiografi og OCT-angiografi kan afsløre lækage og iskamiske zoner. Synsskærpemåling afspejler den funktionelle påvirkning. Regelmæssig øjenscreening for alle diabetikere er afgørende for tidlig opdagelse.
Behandling
- Anti-VEGF-injektioner — førstelinjebehandling ved center-involverende DME. Gives typisk som 5 månedlige injektioner, hvorefter behandlingsinterval tilpasses.
- Steroidimplantater (Ozurdex, Iluvien) — alternativ ved utilstrækkeligt respons på anti-VEGF, særligt ved pseudofake øjne.
- Laserbehandling — fokal laser kan bruges ved non-center-involverende DME, men er i vid udstrækning afsløst af anti-VEGF.
- Systemisk risikofaktorkontrol — optimering af blodsukker, blodtryk og kolesterol er uundværligt supplement til øjenbehandlingen.
Prognose
Med moderne anti-VEGF-behandling opnår mange patienter en betydelig synsbedring. Tidlig behandling giver bedst prognose. Utilstrækkelig regulering af blodsukker og blodtryk forringer effekten af øjenbehandlingen. Løbende kontrol og regelmæssige injektioner er nødgvendige for at opretholde synsgevinsten.
