Antifatigue-glas og digitale brilleglas er to glastyper, der er udviklet til at mindske øjentræthed i en moderne hverdag med mange timers skærmarbejde. De har beslægtede principper, men anvendes til forskellige målgrupper og situationer.
Princippet bag aflastningsglas
Ved nærarbejde skal øjet anstrenge sin akkommodation for at stille skarpt på nære objekter. Hvis akkommodationssystemet er træt, for svagt eller ikke helt velfungerende, kan det give sløret syn, hovedpine og ubehag. Antifatigue- og digitale glas hjælper ved at indbygge en lille ekstra plus-styrke i den nederste del af glasset, som aflaster akkommodationen ved nærarbejde.
Forøgelsen ligger typisk mellem +0,40 og +1,25 dioptrier og er så blid, at brugeren typisk ikke mærker den bevidst.
Antifatigue-glas — til yngre brugere
Antifatigue-glas er beregnet til personer i 20- og 30-års alderen, som ikke har egentligt alderssyn (presbyopi), men som oplever skærmtræthed, hovedpine og koncentrationsbesvær efter lange arbejdsdage. Plus-styrken i glassets bund er lav (ofte +0,40 til +0,75), og overgangen fra distansezone til nærzone er jævn og nem at vænne sig til.
Antifatigue-glas anvendes ofte hos brugere, som oplever akkommodationsinsufficiens eller simpelthen høj belastning af nærfokus.
Digitale glas — optimeret til skærmafstande
Digitale glas (også kaldet "office-glas" eller "room-glas") er konstrueret, så brugeren kan se skarpt i hele området fra computer til skrivebord — typisk 40 cm til 1,5 m. De ligner progressive glas, men har et bredere mellem- og nærområde og et smallere eller helt manglende distanceområde. Dermed er de optimeret til kontorbrug, men ikke til kørsel.
Digitale glas benævnes også skærmbriller eller kontorbriller og anvendes typisk som sekundære briller ved siden af almindelige briller eller progressive glas.
Forskellen i praksis
Antifatigue-glas er monofokale glas med en lille plus-boost nederst og kan anvendes hele dagen, til alle afstande. Digitale glas har derimod zonerne tydeligt opdelt og er bedst til stationært arbejde. Hos en patient med let alderssyn kan digitale glas være en glimrende overgangsløsning, inden fulde progressive glas er nødvendige.
Begge glastyper fungerer bedst sammen med en god arbejdsstilling, passende lys og en hensigtsmæssig pauserytme som 20-20-20-reglen.
Tilpasning og forventninger
Aflastningsglas er ikke et alternativ til en korrekt hovedstyrke. Hvis patienten har ukorrigeret nær- eller langsynethed, er første skridt altid at korrigere det. Aflastningen tilføjes derefter som finjustering.
Brugere, der overvejer aflastningsglas, bør få vurderet deres fulde arbejdsopsætning hos øjenlægen eller optikeren, så valget af glastype matcher de konkrete behov.
