Fuchs' heterochromic iridocyklitis (FHI) er en kronisk, lavgradig anterior uveitis, der oftest rammer kun det ene øje. Tilstanden er særlig kendt for at give en gradvis lysere farve af den ramte iris og for at føre til komplikationer som grå og grøn stær, selv om den inflammatoriske aktivitet i sig selv er beskeden.

 

Hvad er Fuchs' heterochromic iridocyklitis?

FHI er en form for anterior uveitis med en diskret, men vedvarende inflammation i forkammer og iris. Karakteristiske fund er fine, stjerneformede præcipitater på hele hornhindens endotel, iris-atrofi med farveskift og typisk fravær af synechier. Tilstanden er oftest ensidig, og mange patienter opdager den først, når farveforskellen mellem de to øjne eller sløret syn fra katarakt giver anledning til undersøgelse.

 

Sygdomsudvikling

FHI udvikler sig snigende over år. Den kroniske, lavgradige inflammation leder til gradvis destruktion af iris-stroma og pigmentepitelet, hvilket giver den karakteristiske heterokromi — den syge iris bliver lysere på blå øjne og mørkere på brune. Inflammation af det ciliære legeme kan påvirke linsen og glaslegemet og er baggrund for udvikling af katarakt hos næsten alle patienter. Rubeosis af kammervinklen og kronisk forhøjet intraokulærtryk er hyppige sekundære problemer.

 

Forekomst

FHI udgør omkring 2–5 procent af alle uveitistilfælde i en specialiseret uveitisklinik. Tilstanden debuterer typisk i 20–40-års alderen og ses lige hyppigt hos mænd og kvinder. Ensidig sygdom er reglen, men bilateral forekomst er beskrevet hos omkring 10 procent af patienterne. En association med rubella-virus er påvist i flere studier.

 

Risikofaktorer

Årsagen til FHI er ikke helt afklaret, men flere faktorer er forbundet med tilstanden:

  • Rubella-infektion — rubella-virus-antistof er påvist i forkammervand hos de fleste patienter.
  • Toxoplasmose — en mindre andel har tegn på tidligere toxoplasmose-infektion.
  • Ung voksenalder — debuterer oftest i 20–40-års alderen.
  • Grønne eller blå iris — heterokromi er lettere at opdage hos patienter med lyse øjne.

 

Diagnostik

Diagnosen er klinisk og baseret på typiske fund ved spaltelampeundersøgelse: diffuse stjerneformede keratiske præcipitater fordelt på hele endotelet, mild forkammerinflammation, iris-atrofi og fravær af bagre synechier. Gonioskopi viser ofte fine kar i kammervinklen og kan afsløre blodning ved paracentese (Amslers tegn). Øjentryksmåling er obligatorisk ved hvert besøg, og OCT bruges til at vurdere eventuelt cystoid makulaødem.

 

Behandling

FHI reagerer dårligt på konventionel uveitisbehandling, og overbehandling kan forværre tilstanden. Fokus er på at behandle komplikationer:

  • Lavdosis steroid — bruges kun ved tydelig symptomgivende inflammation, typisk kortvarigt.
  • Øjentryksbehandling — lokale trykreducerende dråber ved udviklet sekundært glaukom.
  • Kataraktkirurgi — grå stær-operation giver oftest godt resultat trods risikoen for postoperativ blodning.
  • Glaukomkirurgi — trabekulektomi eller MIGS ved utilstrækkelig medicinsk trykkontrol.
  • Behandling af makulaødem — lokal eller intravitreal steroid ved generende cystoid makulaødem.

 

Prognose

Prognosen er overvejende god, og synet kan i mange tilfælde bevares nær normalt gennem livet. Katarakt udvikler sig hos de fleste og kræver operation, mens sekundært glaukom er den vigtigste trussel mod synet på lang sigt. Regelmæssig kontrol med måling af syn og tryk er afgørende, og de fleste patienter kan bevare arbejds- og kørekortsegnet syn med rettidig behandling.