Sekundært glaukom er en form for grøn stær, hvor den forhøjede trykstigning i øjet skyldes en anden, kendt øjensygdom eller ydre påvirkning. I modsætning til primært glaukom, som opstår uden nogen tydelig årsag, opstår sekundært glaukom som følge af f.eks. betændelse, traume, medicin (som steroider), blodpropper eller medfødte forhold. Det forhøjede tryk kan skade synsnerven og føre til varigt synstab, hvis det ikke opdages og behandles i tide. Behandling afhænger af den underliggende årsag og sigter mod at beskytte synet.

‍

Sygdomsudvikling

I et sundt øje produceres og drænes der hele tiden en klar væske (kammervand), som er med til at opretholde tryk og næring i øjet. Hvis drænet hæmmes, eller hvis produktionen overstiger afløbet, stiger trykket inde i øjet. Dette tryk kan skade synsnerven og føre til synsfeltsudfald og i sidste ende blindhed.

Ved sekundært glaukom skyldes problemet en kendt ydre påvirkning, som enten direkte blokerer afløbet eller påvirker øjets normale balance. Det kan f.eks. være betændelse (uveitis), arvæv, blødning, brug af steroidmedicin, traume eller fremmedlegemer i øjet. Sygdommen kan opstå pludseligt eller udvikle sig langsomt over tid, afhængigt af årsagen.

‍

Forekomst

Sekundært glaukom er mindre hyppigt end primært glaukom, men forekommer i alle aldersgrupper afhængigt af den udløsende årsag. Det er en vigtig diagnose at stille, da tilstanden ofte kan bremses eller forebygges, hvis den underliggende årsag behandles rettidigt.

Tilstanden opstår hyppigere hos:

  • Personer med kroniske øjensygdomme
  • Personer i behandling med steroider i eller omkring øjet
  • Personer med tidligere øjenoperationer eller traumer
  • Personer med blodkarforandringer i øjet (f.eks. ved neovaskulært glaukom)

‍

Risikofaktorer

Risikofaktorerne for sekundært glaukom afhænger af typen, men de mest almindelige årsager inkluderer:

  • Steroidbehandling (øjendråber, tabletter, injektioner)
  • Øjentraumer – både stumpe slag og gennemtrængende skader
  • Betændelsestilstande i øjet (uveitis)
  • Neovaskulære forandringer – nye, skrøbelige blodkar, fx ved diabetes
  • Medfødte misdannelser eller udviklingsforstyrrelser i øjet
  • Tumorer eller cyster i øjet
  • Kirurgi eller laserbehandling, som har påvirket øjets afløbssystem

‍

Diagnostik

Diagnosen stilles af en øjenlæge og kræver grundig undersøgelse. Fordi trykstigningen i dette tilfælde skyldes en anden lidelse, er det vigtigt at finde og forstå den bagvedliggende årsag.

Undersøgelserne kan omfatte:

Nogle patienter følges tæt over tid, hvis risikoen for sekundært glaukom er forhøjet, f.eks. efter traume eller ved brug af steroid.

‍

Behandling

Behandlingen består i to dele:

  1. At sænke trykket i øjet
  2. At behandle den underliggende årsag

Tryksænkende behandling kan bestå af:

  • Øjendråber, som sænker trykket ved at nedsætte væskeproduktionen eller øge drænet
  • Tabletbehandling, f.eks. acetazolamid, i sværere tilfælde
  • Laserbehandling, hvis drænagevejen kan åbnes eller stimuleres
  • Operation, hvis medicin og laser ikke er tilstrækkeligt – f.eks. anlæggelse af dræn (shunt)
  • Behandling af grundsygdommen – f.eks. antibiotika ved infektion, steroid ved betændelse, eller kirurgisk fjernelse af blødninger eller fremmedlegemer

Behandlingen tilpasses den specifikke årsag og øjets sundhedstilstand.

‍

Prognose

Prognosen afhænger af årsagen, behandingsmulighederne og hvor fremskreden glaukom er ved diagnosetidspunktet. Hvis trykket sænkes i tide og årsagen fjernes, kan synet bevares eller stabiliseres.