Indadvendt øjenlåg (entropion) er en øjenlidelse, hvor øjenlåget (oftest det nederste) drejer indad, hvilket gør, at øjenvipperne kommer i kontakt med øjets overflade. Tilstanden giver ubehag, irritation, smerter og kan skade øjets hornhinde, hvis den ikke behandles. Entropion ses hyppigst hos ældre mennesker, men kan også opstå som følge af skader, infektioner eller arvæv. Diagnosen stilles ved en simpel klinisk undersøgelse, og behandlingen er normalt kirurgisk. Prognosen er god, og de fleste patienter bliver symptomfri efter operation.
Sygdomsudvikling
Entropion opstår, når musklerne og bindevævet i øjenlåget svækkes eller bliver strammere end normalt. Dette fører til, at øjenlåget drejer indad mod øjet. Når øjenlåget vender forkert, begynder øjenvipperne at gnide mod øjets overflade (hornhinden og bindehinden), hvilket medfører irritation, rødme, smerter og øget tåreflåd.
Hvis tilstanden varer længere tid uden behandling, kan den konstante kontakt mellem øjenvipperne og hornhinden føre til kronisk irritation, infektioner, hornhindesår og i værste fald permanent skade på hornhinden, som kan medføre nedsat syn.
Der findes forskellige former for entropion:
- Senil entropion (aldersbetinget): Den mest almindelige type, der skyldes aldersrelaterede forandringer, hvor øjenlågets væv og muskler mister elasticitet.
- Cicatricielt entropion: Skyldes arvæv efter traume, operationer eller kroniske infektioner, som strammer øjenlåget indad.
- Spastisk entropion: Opstår på grund af en øget spænding eller krampe i øjenlågets muskler, ofte i kombination med irritation eller betændelse.
Forekomst
Entropion er mest almindeligt blandt ældre mennesker over 60-70 år på grund af aldersbetingede forandringer i hud og muskler omkring øjnene. Forekomsten stiger med alderen og ses lidt hyppigere hos kvinder end mænd, men begge køn påvirkes.
Cicatricielt entropion (arvævs-relateret) ses sjældnere, men kan opstå i alle aldre, hvis øjenlåget har været udsat for traume, tidligere operationer eller alvorlige infektioner.
Risikofaktorer
Der findes flere faktorer, som øger risikoen for entropion:
- Alder: Risikoen stiger markant efter 60-årsalderen.
- Tidligere operationer eller traumer omkring øjenlågene kan føre til arvæv, der øger risikoen for entropion.
- Kroniske infektioner eller inflammationer i øjenlågene kan forårsage bindevævsdannelse og entropion.
- Øjenlågssygdomme, såsom trakom (en kronisk bakteriel infektion, især i ulande), er en hyppig årsag til cicatricielt entropion.
- Kraftig øjenlågsirritation eller allergi kan føre til spastisk entropion.
Diagnostik
Diagnosen entropion stilles let ved en øjenundersøgelse hos en øjenlæge. Lægen vil observere øjenlågets placering og se, om øjenvipperne rører øjets overflade. Ofte har patienten tydelige symptomer som irritation, rødme, smerter, tåreflåd og eventuelt synlig skade på hornhinden.
Ved undersøgelsen vurderes også hornhindens tilstand for at afgøre, om der er opstået skader som følge af det indadrettede øjenlåg. Supplerende undersøgelser som fluoresceinfarvning af hornhinden kan anvendes for at vise eventuelle skader tydeligt.
Behandling
Behandling af entropion er typisk kirurgisk, da tilstanden sjældent forbedres af sig selv og kan medføre permanente hornhindeskader, hvis den ikke korrigeres. Målet med operationen er at stramme eller repositionere øjenlåget, så det igen vender korrekt. Operationen udføres normalt ambulant under lokalbedøvelse. Resultatet er som regel permanent og har høj succesrate.
Prognose
Prognosen efter kirurgisk behandling af entropion er god, og de fleste patienter oplever hurtig lindring af symptomerne efter operationen. Operationen har en høj succesrate, og tilbagefald ses sjældent.
Ubehandlet kan entropion føre til komplikationer som kroniske øjeninfektioner, hornhindesår, permanent ardannelse og synstab.
