Intermitterende exotropi er den mest almindelige form for udadskelen (exotropi) hos børn. Øjet afviger udad i perioder — især ved træthed, fjernsyn eller dagdrømning — men er lige meget af tiden i normal stilling. Tilstanden debuterer ofte i alderen 2–5 år og kan udvikle sig, hvis den ikke behandles. Tidlig diagnose og behandling er vigtig for at bevare det binokulære samsyn og undgå permanent skelen.

 

Hvad er intermitterende exotropi?

I intermitterende exotropi har barnet faser, hvor fusionen bryder sammen, og det ene øje afviger udad. Afvigelsen ses hyppigst ved fjernfiksation og mindre ved nærsyn. Mellem episoderne ser barnet normalt og har stereopsis, men ved træthed, sygdom eller dagdrømmeri bliver exotropien manifest. Tilstanden adskiller sig fra konstant strabismus, hvor afvigelsen er til stede hele tiden.

 

Forekomst

Intermitterende exotropi rammer ca. 1 % af danske børn og er hyppigere end esotropi i skolealderen. Debut-alderen er typisk 2–5 år, men tilstanden kan opdages senere, når forældrene eller skolen lægger mærke til, at det ene øje "stikker ud" på billeder eller ved solskin. Kønsfordelingen er nogenlunde jævn.

 

Symptomer

Forældre bemærker typisk:

  • Udadskelen — især ved træthed, sygdom eller fjernsyn.
  • Kniber ét øje sammen i solskin — for at undgå dobbeltsyn.
  • Dobbeltsyn — i perioder, men sjældent hos mindre børn, der undertrykker det afvigende øje.
  • Nedsat dybdesyn — især ved fjernstereopsis.
  • Hovedpine og øjentræthed — særligt hos større børn.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles klinisk ved øjenlægens undersøgelse. Vigtige elementer er:

  • Anamnese — hvornår optræder afvigelsen, og hvor længe varer episoderne.
  • Visus og refraktion — skal udelukke ubehandlet refraktionsfejl.
  • Cover test — se cover test ved skelen.
  • Prismeforsøg — måler afvigelsens størrelse i prismedioptrier.
  • Stereopsistest — fx Titmus eller Frisby.
  • Fundoskopi — udelukker underliggende øjensygdom, der kan give tab af syn.

 

Klassifikation

Intermitterende exotropi inddeles ofte efter afvigelsens størrelse ved fjern- og nærsyn:

  • Basic type — lige stor afvigelse ved fjern- og nærsyn.
  • Divergens-excess — større afvigelse ved fjern- end ved nærsyn.
  • Konvergens-insufficiens — større afvigelse ved nær- end ved fjernsyn.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af afvigelsens størrelse, hyppighed og påvirkning af stereopsis. Muligheder omfatter:

  • Observation — ved små, sjældent manifeste afvigelser med bevaret stereopsis.
  • Brille-korrektion — korrekt refraktion er forudsætning for god fusion.
  • Ortoptisk træning — øvelser, der styrker konvergensen og fusionen.
  • Okklusion — delvis afdækning af det dominerende øje, se okklusionsbehandling.
  • Prismer — kan mindre afvigelser kompenseres midlertidigt.
  • Strabismusoperation — ved progression eller svær exotropi, se strabismusoperation.

 

Prognose

Prognosen afhænger af, hvor tidligt barnet bliver diagnosticeret og behandlet. Tilstanden kan forblive stabil i årevis eller progrediere til konstant exotropi med tab af stereopsis. Ved tidlig og konsekvent opfølgning bevarer de fleste børn et godt binokulært syn. Regelmæssige kontroller hos øjenlæge er centrale gennem hele væksten.