Internukleær oftalmoplegi (INO) er en forstyrrelse af øjnenes koordinerede bevægelser, som skyldes en læsion i fasciculus longitudinalis medialis (FLM) i hjernestammen. Tilstanden medfører nedsat adduktion (indadbevægelse) af det ene øje ved horisontalt blik, ofte ledsaget af nystagmus på det modsatte abducerende øje. INO er en vigtig neuro-oftalmologisk diagnose, da den kan være det første tegn på alvorlig neurologisk sygdom.

 

Hvad er internukleær oftalmoplegi?

FLM er en nervebaneforbindelse i hjernestammen, der koordinerer signalerne mellem den sjette kranienerves kerne (abducens, som styrer udadbevægelse) og den tredje kranienerves kerne (oculomotorius, som bl.a. styrer indadbevægelse). Når FLM beskadiges, kan signalet om indadbevægelse ikke nå frem til det ipsilaterale øjes øjenmuskler. Resultatet er, at det påvirkede øje ikke kan følge med indad ved horisontalt blik mod den modsatte side, mens konvergensen typisk er bevaret.

 

Sygdomsudvikling

INO opstår akut eller subakut afhængigt af den underliggende årsag. Ved demyeliniserende sygdom som multipel sklerose (MS) ses ofte pludseligt indsættende symptomer, der kan svinge i intensitet. Ved vaskulære årsager (hjernestammeinfarkt) er debut typisk abrupt. Tilstanden kan være unilateral (det ene øje påvirket) eller bilateral (begge sider af FLM ramt), hvor bilateral INO er stærkt associeret med MS.

 

Forekomst

INO er den hyppigste årsag til isoleret adduktionsparese. Hos yngre patienter (under 50 år) er MS den dominerende årsag, mens vaskulære læsioner (især hjernestammeinfarkt) dominerer hos ældre patienter. INO kan også ses ved tumorer, infektioner og traume, men disse årsager er sjældnere.

 

Risikofaktorer

Risikofaktorerne afhænger af den underliggende ætiologi:

  • Multipel sklerose — INO er et klassisk fund ved MS og kan være debutsymptomet. Unge kvinder er hyppigst ramt.
  • Kardiovaskulære risikofaktorer — hypertension, diabetes, rygning og hyperkolesterolæmi øger risikoen for hjernestammeinfarkt, som kan ramme FLM.
  • Høj alder — vaskulære årsager er hyppigere hos ældre.
  • Intrakranielle tumorer — gliomer og metastaser i hjernestammen kan komprimere eller infiltrere FLM.
  • Traume — svære hovedtraumer kan bevirke skade på hjernestammens strukturer.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles klinisk ved undersøgelse af øjnenes bevægelser. Det karakteristiske fund er nedsat eller langsom adduktion af det ipsilaterale øje ved horisontalt blik, kombineret med abduktionsnystagmus på det kontralaterale øje. Konvergensen er typisk intakt, hvilket adskiller INO fra en kranienerveparese af n. oculomotorius. Patienten klager ofte over dobbeltsyn ved sideblik. MR-scanning af hjernen er essentiel for at påvise den udløsende læsion i hjernestammen — demyeliniserende plaques ved MS eller iskamisk infarkt hos ældre. En komplet øjenundersøgelse supplerer den neurologiske udredning.

 

Behandling

Behandlingen retter sig mod den underliggende årsag:

  • Multipel sklerose — akutte MS-attakker behandles med højdosis intravenøs methylprednisolon, som kan fremskynde bedring af INO. Langsigtet sygdomsmodificerende behandling forebygger nye attakker.
  • Vaskulær årsag — ved hjernestammeinfarkt igangsættes relevant kardiologisk og neurologisk behandling, herunder antitrombotisk terapi og risikofaktorkontrol.
  • Symptomatisk behandling af dobbeltsyn — prismekorrektion i brilleglas kan lindre generende dobbeltsyn i restitutionsfasen.
  • Observation — mange tilfælde, især MS-relaterede, bedres spontant over uger til måneder.

 

Prognose

Prognosen afhænger af årsagen. MS-relateret INO har generelt en god prognose med hel eller delvis remission inden for uger, selvom tilbagefald kan forekomme. Vaskulær INO hos ældre har en mere variabel prognose, men mange patienter oplever gradvis bedring. Bilateral INO og tilfælde med større hjernestammelæsioner har en mere usikker prognose. Tidlig neurologisk udredning er afgørende for at identificere og behandle den underliggende sygdom.