Kranienervepareser i øjet er en vigtig årsag til pludseligt dobbeltsyn hos voksne. Tilstanden opstår, når en af de nerver, der styrer øjenmusklerne, ikke fungerer korrekt, og det påvirkede øje derfor ikke kan bevæge sig frit i alle retninger. Det giver et misforhold mellem øjnenes stilling, som hjernen opfatter som to billeder oven i hinanden eller ved siden af hinanden.

 

Hvad er kranienervepareser i øjet?

Øjets bevægelser styres af tre kranienerver: den 3. kranienerve (nervus oculomotorius), den 4. kranienerve (nervus trochlearis) og den 6. kranienerve (nervus abducens). Hver nerve forsyner bestemte øjenmuskler, og når en af disse nerver er svækket eller lammet, mister øjet sin evne til at bevæge sig i en bestemt retning.

Den 3. kranienerve styrer størstedelen af øjets bevægelser, herunder opad, nedad og indad, samt løftemusklen i det øvre øjenlåg og pupillens sammentrækning. En parese af denne nerve kan derfor give et bredt billede med hængende øjenlåg, udvidet pupil og et øje, der står udad og nedad. Den 4. kranienerve styrer den øvre skrå øjenmuskel, som drejer øjet indad og nedad. En parese her giver typisk dobbeltsyn ved blik nedad og kan få patienten til at vippe hovedet til den modsatte side. Den 6. kranienerve styrer den ydre lige øjenmuskel, som fører øjet udad. Parese af denne nerve er den hyppigste og giver dobbeltsyn, der forværres ved blik mod den ramte side.

 

Sygdomsudvikling

Forløbet afhænger af den underliggende årsag. Ved de hyppigste årsager, som er relateret til dårlig blodforsyning af nerven, opstår paresen typisk akut over timer til dage. Patienten bemærker pludseligt dobbeltsyn, eventuelt ledsaget af smerter bag øjet. I disse tilfælde er prognosen ofte god, fordi nervens blodforsyning gradvist genoprettes, og funktionen vender tilbage over uger til måneder.

Ved mere alvorlige årsager, som tryk fra en tumor eller et aneurisme, kan symptomerne komme mere glidende eller være ledsaget af andre neurologiske udfald. I sjældnere tilfælde kan en parese af den 3. kranienerve med samtidig pupilpåvirkning skyldes et livstruende aneurisme, som kræver akut udredning. Derfor er det vigtigt at skelne mellem isolerede pareser uden pupilpåvirkning og pareser med yderligere tegn, der kræver hurtig billeddiagnostik.

 

Forekomst

Kranienervepareser i øjet er blandt de hyppigste årsager til akut dobbeltsyn hos voksne. Den 6. kranienerve er den mest almindeligt ramte, efterfulgt af den 3. og den 4. Tilstanden ses oftest hos ældre voksne med vaskulære risikofaktorer som diabetes og forhøjet blodtryk, men kan forekomme i alle aldre. Hos børn er kranienervepareser sjældnere, men kræver altid grundig udredning, fordi årsagerne kan være anderledes end hos voksne.

 

Risikofaktorer

  • Diabetes mellitus er den hyppigste risikofaktor og kan skade nervens blodforsyning gennem mikrovaskulære forandringer.
  • Hypertension bidrager til skade på de små blodkar, der forsyner kranienerverne.
  • Aterosklerose og andre vaskulære risikofaktorer som rygning og forhøjet kolesterol øger risikoen.
  • Intrakranielle processer som tumorer, aneurismer eller betændelsestilstande kan komprimere nerverne.
  • Traume mod hovedet kan beskadige en eller flere af de tre nerver.
  • Forhøjet intrakranielt tryk kan især påvirke den 6. kranienerve, som har et langt forløb inde i kraniet og derfor er sårbar over for trykpåvirkning.

 

Diagnostik

Udredningen begynder med en grundig synsundersøgelse, hvor øjenlægen vurderer øjnenes stilling, bevægelighed og pupilforhold. Ved dobbeltsyn noteres det, i hvilke blikretninger dobbeltsynet er mest udtalt, og om det forsvinder, når det ene øje dækkes til. Et hængende øjenlåg eller en ændret pupilstørrelse giver vigtige ledetråde til, hvilken nerve der er ramt.

Blodprøver tages for at undersøge blodsukker, langtidsblodsukker, inflammationsmarkører og eventuelt skjoldbruskkirteltal. Hos patienter over 50 år med mistanke om kæmpecellearteritis måles akut sænkningsreaktion og CRP. Billeddiagnostik med MR-scanning af hjernen og hjernestammen er indiceret ved atypiske tilfælde, pupilpåvirkning, multiple parese, unge patienter eller manglende bedring. Hos børn og unge vil man ofte anbefale billeddiagnostik tidligt i forløbet.

 

Behandling

  • Observation er den vigtigste behandling ved isolerede, formodet vaskulære pareser. Funktionen vender som regel tilbage af sig selv inden for tre til seks måneder.
  • Okklusionsbehandling med tildækning af det ene øje kan lindre dobbeltsynet i den akutte fase.
  • Prismekorrektion i brilleglasset kan hjælpe, hvis dobbeltsynet er stabilt og af begrænset størrelse.
  • Behandling af underliggende årsag er afgørende, hvis paresen skyldes en tumor, et aneurisme, betændelse eller anden identificerbar tilstand.
  • Skeleoperation kan overvejes, hvis paresen ikke bedres spontant, og der fortsat er generende dobbeltsyn efter mindst seks måneders stabil tilstand.

 

Prognose

Prognosen afhænger af årsagen. Ved isolerede vaskulære pareser, som er langt de hyppigste, er prognosen god: de fleste oplever betydelig eller fuldstændig bedring inden for tre til seks måneder. Ved pareser forårsaget af traume, tumorer eller neurologiske sygdomme er forløbet mere usikkert og afhænger af, om den underliggende årsag kan behandles. Hos patienter med diabetes og hypertension er optimal regulering af disse tilstande vigtig for at mindske risikoen for tilbagefald. Generelt gælder det, at jo hurtigere udredning og behandling påbegyndes, desto bedre er de samlede udsigter for den enkelte patient.