Øjenallergi er en meget almindelig årsag til røde, kløende og irriterede øjne. For de fleste er det en ufarlig tilstand, men symptomerne kan være generende og påvirke både læsning, arbejde og ophold udendørs. Det vigtigste er at skelne allergi fra andre øjensygdomme, så behandlingen bliver rigtig fra starten.
Hvad er det?
Øjenallergi er en overfølsomhedsreaktion i øjets slimhinde, især i bindehinden, som er den tynde hinde, der dækker det hvide i øjet og indersiden af øjenlågene. Når øjet kommer i kontakt med et stof, som immunsystemet opfatter som et allergen, frigives blandt andet histamin og andre signalstoffer. Det giver typisk kløe, rødme, svie, tåreflåd og en følelse af irritation. Mange beskriver det som en fornemmelse af sand eller støv i øjnene, selv om der ikke sidder noget fremmedlegeme.
De hyppigste udløsere er pollen, husstøvmider, dyreskæl og i nogle tilfælde skimmelsvampe. Nogle får symptomer i bestemte perioder af året, især i pollensæsonen, mens andre er generet hele året. Øjenallergi optræder ofte sammen med høfeber, astma eller eksem, men den kan også være det mest fremtrædende symptom. Tilstanden er som regel dobbeltsidig, fordi begge øjne udsættes for de samme påvirkninger.
Sygdomsudvikling
Når et allergen rammer øjets overflade, reagerer immunsystemet hos disponerede personer hurtigt. Mastceller i bindehinden frigiver histamin, som får blodkarrene til at udvide sig og slimhinden til at hæve. Det er denne tidlige reaktion, der giver den pludselige kløe, rødme og tåreflåd, som mange kender. Kløe er et vigtigt symptom, fordi det ofte peger i retning af allergi frem for infektion. Hvis man gnider sig meget i øjnene, bliver irritationen ofte værre, og slimhinden kan hæve yderligere.
Hos nogle er forløbet kortvarigt og knyttet til en bestemt eksponering, mens andre har mere vedvarende eller tilbagevendende symptomer. Ved længerevarende allergisk irritation kan øjets overflade blive mere følsom, og man kan udvikle tørhedsfornemmelse, lysfølsomhed og sejt, trådtrækkende sekret. I de mere udtalte former, som ses sjældnere, kan hornhinden også blive påvirket. Det er vigtigt, fordi smerter, udtalt lysfølsomhed eller synspåvirkning ikke er typiske for almindelig mild øjenallergi og derfor kræver en grundigere vurdering.
Forekomst
Øjenallergi er en af de mest almindelige øjenlidelser i befolkningen. Den ses hos både børn og voksne og forekommer ofte sammen med allergisk næsebetændelse. I pollensæsonen oplever mange forværring, især når birk, græs eller bynke er i luften, men helårsgener er også almindelige hos personer med allergi over for husstøvmider eller dyr. Tilstanden er ikke farlig i de fleste tilfælde, men den er en hyppig årsag til, at patienter søger råd hos egen læge, apotek eller øjenlæge.
Risikofaktorer
Den vigtigste risikofaktor er en allergisk disposition. Hvis man selv har høfeber, astma eller atopisk eksem, eller hvis det findes i familien, er sandsynligheden større for også at udvikle øjenallergi. Kontakt med kendte allergener øger naturligvis risikoen for symptomer, og det samme gør tør luft, vind, røg og anden irritation af øjets overflade. Kontaktlinser kan hos nogle forværre generne, enten fordi de samler allergener på overfladen, eller fordi øjet i forvejen er lidt tørt og derfor reagerer kraftigere. Kosmetik og øjendråber med konserveringsmidler kan også give irritation, som kan ligne eller forstærke en allergisk reaktion.
Diagnostik
Diagnosen stilles først og fremmest ud fra sygehistorien og en undersøgelse af øjnene. Jeg spørger typisk ind til, om symptomerne er sæsonbetonede, om begge øjne er ramt, om der er kløe, og om patienten samtidig har nysen, løbende næse eller kendt allergi. Det er også vigtigt at vide, om der er smerter, pus, synsforstyrrelser eller udtalt lysfølsomhed, fordi det kan pege på noget andet end almindelig øjenallergi. Ved undersøgelsen ser man ofte røde øjne, let hævelse af bindehinden og nogle gange hævede øjenlåg eller sejt sekret.
Det afgørende i diagnostikken er ofte at skelne øjenallergi fra infektion, tørre øjne og andre betændelsestilstande. Ved bakteriel øjenbetændelse er der oftere gulligt pus og sammenklistrede øjne, mens virusinfektion kan give mere vandigt sekret og ofte starter i det ene øje. Tørre øjne kan også svie og give rødme, men kløe er som regel mindre fremtrædende. Hvis symptomerne er kraftige, langvarige eller ikke reagerer på almindelig behandling, kan der være behov for vurdering hos øjenlæge. I nogle tilfælde kan allergiudredning med priktest eller blodprøver være relevant, især hvis man ønsker at finde den præcise udløser.
Behandling
Behandlingen afhænger af, hvor udtalte symptomerne er, og hvad der udløser dem. Det første skridt er så vidt muligt at begrænse kontakten med allergenet. Ved pollenallergi kan det hjælpe at lufte ud på tidspunkter med lavere pollental, skylle ansigt og hår efter ophold udendørs og undgå at gnide sig i øjnene. Kolde omslag kan dæmpe hævelse og kløe, og kunstige tårer kan skylle allergener væk fra øjets overflade og lindre irritation. Hvis man bruger kontaktlinser, er det ofte en god idé at holde pause i perioder med mange symptomer.
Medicinsk behandling består oftest af øjendråber med antihistamin eller mastcellestabiliserende virkning, og hos mange virker en kombination godt. Disse dråber dæmper kløe, rødme og tåreflåd og kan bruges både ved behov og forebyggende i sæsonen, afhængigt af præparatet. Hvis der samtidig er næseallergi, kan tabletter mod allergi eller næsespray også mindske øjensymptomerne. I sværere tilfælde kan kortvarig behandling med binyrebarkhormon som øjendråber være nødvendig, men det bør styres af en øjenlæge, fordi der kan være bivirkninger som trykstigning i øjet og påvirkning af hornhinden. Hvis der er mistanke om en mere alvorlig allergisk øjensygdom, skal behandlingen tilpasses nøje og følges tæt.
Prognose
Prognosen er som regel god. De fleste patienter kan få symptomerne under rimelig kontrol med en kombination af at undgå udløsende faktorer og lokal behandling med øjendråber. Mange oplever, at generne følger bestemte sæsoner eller situationer, og når man først kender sit mønster, bliver det lettere at sætte ind tidligt. For nogle aftager tendensen med årene, mens andre fortsat vil have tilbagevendende perioder med irritation.
Det er vigtigt at søge læge eller øjenlæge, hvis symptomerne ændrer karakter, hvis der kommer smerter, tydelig synsnedsættelse eller udtalt lysfølsomhed, eller hvis almindelig behandling ikke hjælper. De fleste tilfælde af øjenallergi skader ikke synet, men ved mere udtalte og kroniske former kan øjets overflade blive påvirket, hvis tilstanden ikke behandles ordentligt. Derfor er det en god idé at tage vedvarende symptomer alvorligt, også selv om øjenallergi i udgangspunktet er en godartet lidelse.
