Vernal keratokonjunktivitis er en særlig form for øjenallergi, som især ses hos børn og unge. Tilstanden kan være meget generende med kløe, lysfølsomhed og sejt slim fra øjnene, og den kræver ofte mere målrettet behandling end almindelig høfeber i øjnene.

 

Hvad er det?

Vernal keratokonjunktivitis er en kronisk, tilbagevendende betændelsestilstand i øjets overflade, hvor både bindehinden og i nogle tilfælde hornhinden er påvirket. Navnet lyder teknisk, men i praksis er der tale om en kraftig allergisk reaktion i øjnene. Tilstanden giver typisk udtalt kløe, rødme, tåreflåd, svie, lysfølsomhed og en fornemmelse af sand eller fremmedlegeme i øjet. Mange har også sejt, trådtrækkende slim, som samler sig i øjenkrogen eller på øjets overflade. Symptomerne kommer ofte i perioder og er tit tydeligst i de varme måneder, men nogle har gener det meste af året.

Det særlige ved vernal keratokonjunktivitis er, at betændelsen ikke kun sidder overfladisk som ved en mild allergisk øjenreaktion. Slimhinden på indersiden af øjenlågene kan blive fortykket og ujævn, og der kan dannes store, flade papiller, især under det øvre øjenlåg. Hos nogle ses også forandringer omkring hornhindens rand. Når hornhinden bliver irriteret, kan synet blive sløret, og øjet bliver mere smertefuldt og lysfølsomt. Derfor tager vi tilstanden alvorligt, selv om den ikke er en infektion og ikke smitter.

 

Sygdomsudvikling

Sygdommen udvikler sig som regel gradvist. I starten ligner den ofte almindelig allergisk øjenbetændelse med kløe og rødme, men symptomerne bliver mere vedvarende og mere udtalte. Barnet eller den unge gnider sig ofte i øjnene, er generet af sollys og har svært ved at opholde sig udendørs i blæst eller i perioder med meget pollen. Efterhånden kan slimhinden under øjenlågene reagere kraftigere, og de karakteristiske papiller bliver tydelige. Det giver yderligere irritation, fordi den ujævne slimhinde gnider mod hornhinden ved hvert blink.

Hvis betændelsen får lov at stå på, kan hornhinden blive påvirket. Det kan vise sig som små overfladiske sår, punktformede skader eller mere udtalte hornhindeforandringer. I sværere tilfælde kan der opstå et såkaldt shield-ulcus, som er et overfladisk hornhindesår, der kan være svært at få til at hele. Det er især hornhindepåvirkningen, vi holder øje med, fordi den kan give smerter, udtalt lysfølsomhed og i værste fald påvirke synet. Forløbet er ofte svingende med rolige perioder og perioder med opblussen, og mange oplever, at symptomerne er værst i forår og sommer.

 

Forekomst

Vernal keratokonjunktivitis er en relativt sjælden øjensygdom i Danmark sammenlignet med almindelig allergisk konjunktivitis. Den ses hyppigst hos børn og unge, ofte med debut i de første skoleår eller i puberteten. Drenge rammes lidt oftere end piger i barnealderen. Tilstanden er mere almindelig i varme og tørre klimaer, men den forekommer også herhjemme, hvor den kan blive overset, fordi symptomerne i begyndelsen ligner mere almindelig øjenallergi. Hos mange aftager sygdomsaktiviteten med alderen, især i de sene teenageår eller tidligt i voksenalderen.

 

Risikofaktorer

Der er en tydelig sammenhæng mellem vernal keratokonjunktivitis og anden allergisk sygdom. Mange patienter har samtidig astma, høfeber eller atopisk eksem, eller der er allergi i familien. Det betyder ikke, at alle med allergi udvikler denne øjensygdom, men det øger mistanken, når et barn med kendt atopisk tendens får udtalte øjensymptomer. Varme, sol, vind, støv og pollen kan forværre symptomerne, og øjengnidning gør ofte tilstanden mere aktiv. Kontaktlinser tåles som regel dårligt i aktive perioder, fordi øjets overflade allerede er irriteret.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles ved en øjenundersøgelse og bygger først og fremmest på sygehistorien og det typiske udseende af øjets overflade. Ved mistanke om vernal keratokonjunktivitis spørger man ind til kløe, sæsonvariation, lysfølsomhed, slimdannelse, øjengnidning og eventuel allergi eller astma. Derefter undersøges bindehinden, øjenlågenes inderside og hornhinden i mikroskop. De store papiller under det øvre øjenlåg er et vigtigt fund, og man vurderer altid, om hornhinden er påvirket. Det er netop hornhindens tilstand, der afgør, hvor intensiv behandlingen skal være.

Der findes ikke én enkelt blodprøve eller scanning, som alene kan stille diagnosen. Allergiudredning kan være relevant hos nogle, især hvis der er mistanke om samtidig pollenallergi eller anden atopisk sygdom, men den er ikke nødvendig for at genkende selve øjentilstanden. Det vigtigste er at skelne vernal keratokonjunktivitis fra andre årsager til røde og irriterede øjne, for eksempel infektion, almindelig allergisk konjunktivitis, atopisk keratokonjunktivitis eller tørre øjne.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af, hvor aktiv sygdommen er, og om hornhinden er involveret. I milde tilfælde kan kolde omslag, konserveringsfrie kunstige tårer og allergidæmpende øjendråber være nok til at lindre symptomerne. Det er også vigtigt så vidt muligt at mindske det, der provokerer øjnene. Solbriller udendørs kan hjælpe, og man bør undgå at gnide sig i øjnene, selv om det klør. Hvis der er tydelig sæsonvariation, kan det være en fordel at starte forebyggende behandling før den periode, hvor symptomerne plejer at blusse op.

Ved mere udtalte tilfælde er det ofte nødvendigt med antiinflammatorisk behandling i form af øjendråber, der dæmper immunreaktionen. Kortisonøjendråber kan være meget effektive ved opblussen, især hvis hornhinden er påvirket, men de skal bruges med omtanke og under kontrol hos øjenlæge, fordi de kan give bivirkninger som forhøjet tryk i øjet og i sjældnere tilfælde grå stær ved længere tids brug. Derfor forsøger man ofte at supplere med eller skifte til steroidbesparende behandling, for eksempel ciklosporin eller tacrolimus, når sygdommen er mere kronisk eller tilbagevendende. Hvis der er hornhindesår eller udtalte belægninger på hornhinden, kræver det tæt opfølgning og nogle gange mere intensiv behandling. Målet er både at lindre symptomerne her og nu og at beskytte hornhinden, så synet bevares normalt.

 

Prognose

Prognosen er som regel god, når sygdommen bliver genkendt i tide og behandlet korrekt. De fleste børn og unge får et roligere forløb med alderen, og hos mange aftager sygdomsaktiviteten betydeligt i slutningen af teenageårene. Det betyder dog ikke, at man bare skal se tiden an, hvis symptomerne er kraftige. Ubehandlet eller utilstrækkeligt behandlet betændelse kan give langvarige gener og i nogle tilfælde skade hornhinden.

Det vigtigste for prognosen er, om hornhinden bliver påvirket, og om behandlingen bliver fulgt. Patienter med hyppige opblussen har ofte brug for regelmæssige kontroller, så behandlingen kan justeres, og komplikationer opdages tidligt. Når behandlingen er veltilpasset, kan de fleste leve normalt, gå i skole eller på arbejde og have et godt syn. Men det kræver, at man tager symptomer som udtalt lysfølsomhed, smerter og sløret syn alvorligt og søger øjenlæge, hvis øjnene ikke hurtigt falder til ro.