Konjunktivitis neonatorum er betændelse i øjets bindehinde, der opstår hos nyfødte inden for de første 28 dage af livet. Tilstanden kræver hurtig udredning og behandling, da visse former kan true synet og barnets generelle helbred.
Årsager
Der skelnes mellem tre hovedtyper:
- Kemisk konjunktivitis — opstår inden for de første 1–2 døgn og kan skyldes profylaktiske øjendråber. Den er selvbegrænsende og forsvinder i løbet af dage.
- Gonokokkonjunktivitis — forårsaget af Neisseria gonorrhoeae, smittet under fødslen. Debuter dag 2–5 med kraftig purulent sekretion og kan medføre hornhindeperforation ved ubehandlet forløb.
- Klamydiakonjunktivitis — forårsaget af Chlamydia trachomatis, den hyppigste infektiøse årsag. Debuter dag 5–14 med mukopurulent sekretion.
Symptomer
Symptomerne varierer afhængigt af årsagen og inkluderer hævet bindehinde (kemose), rødme, purulent eller serøst flåd fra øjet og klæbede øjenlåg om morgenen. Gonokokinfektion giver kraftigst sekretion og er oftest bilateral.
Diagnostik
Podning fra sekretionen sendes til dyrkning og resistens. PCR-test benyttes til påvisning af klamydia. Differentialdiagnosen inkluderer tårevejsobstruktion hos spædbørn, der giver kronisk tåreflåd uden egentlig betændelse, samt andre øjenbetændelsesformer.
Behandling
Gonokokkonjunktivitis behandles med systemisk penicillin eller cefalosporin samt hyppig øjenskylning. Klamydiakonjunktivitis behandles med oralt erythromycin eller azithromycin i 14 dage. Begge forældre behandles simultant for kønssygdomme. Kemisk konjunktivitis kræver ingen aktiv behandling.
Profylakse og prognose
I mange lande gives profylaktiske øjendråber til alle nyfødte efter fødsel for at forebygge gonokokinfektion. Med tidlig og korrekt behandling er prognosen god. Forsinket behandling af gonokokinfektion kan medføre varig hornhindeskade og synstab. Se også øjensygdomme hos børn.
