Pulserende syn beskriver en følelse af, at synet eller synsfeltet varierer rytmisk i takt med hjerteslaget. Symptomet kan ses som en svagt svingende lysstyrke, et pulserende lysglimt eller en rytmisk forvrængning af billedet. Langt de fleste tilfælde er godartede, men pulserende syn kan også være et tegn på alvorlige tilstande i øjnene, synsnerven eller blodkarrene.

 

Hvordan opleves pulserende syn?

Patienterne beskriver ofte oplevelsen som et lille “bump” i synet, der kommer i takt med pulsen. Nogle mærker et rytmisk lys eller skygge i udkanten af synsfeltet, mens andre beskriver en let bevægelse af billeder eller linjer. Oplevelsen kan være ensidig eller ramme begge øjne, og den er ofte tydeligst i hvile eller i mørke rum. Nogle patienter bemærker kun symptomet, når de ligger ned eller efter fysisk anstrengelse.

 

Mulige årsager

Pulserende syn kan skyldes både okulære og systemiske tilstande:

  • Normal pulsation af kar — svage, selvopfattede pulsationer fra nethindens kar kan forekomme hos raske.
  • Forhøjet intrakranielt tryk — kan give pulserende papilødem og synsforstyrrelser, se IIH.
  • Carotid-cavernous fistel — en sjælden karforbindelse mellem halspulsåren og sinus cavernosus, der også giver pulserende udstående øje og susende lyd.
  • Arteriovenos malformation — i orbita eller hjernen.
  • Glaukom med lav perfusion — synspulsation kan ses ved svært forhøjet eller svært lavt perfusionstryk.
  • Migræne — se synsaura og migræne; pulserende lys eller zigzag-linjer er typisk aura.
  • Anterior iskæmisk optikusneuropati — se AION.

 

Hvornår skal man søge hjælp?

Akut undersøgelse er nødvendig ved pulserende syn ledsaget af hovedpine, kvalme, synstab eller dobbeltsyn. Hvis synet pulserer sammen med udstående øje, susen for øret eller en hørbar puls i hovedet, skal patienten til akut vurdering samme dag. Ved isolerede, korte pulserende fornemmelser uden andre symptomer er henvisning til egen øjenlæge inden for få dage rimelig.

 

Undersøgelse og udredning

Udredningen omfatter synsstyrkemåling, øjentryksmåling, pupilundersøgelse, fundoskopi og synsfeltsundersøgelse. Ved mistanke om forhøjet intrakranielt tryk henvises til neurologisk vurdering og MR-skanning. OCT af synsnerven og makula supplerer billedet, og ved mistanke om karlæsion i orbita tages MR-angiografi.

 

Behandlingsmuligheder

Behandlingen retter sig mod den underliggende årsag. Ved forhøjet intrakranielt tryk bruges acetazolamid, vægttab og eventuelt kirurgi. Carotid-cavernous fistler behandles endovaskulært. Migræne-relaterede fornemmelser dæmpes med livsstilsjustering og eventuel profylakse. Ved glaukom med hypoperfusion justeres trykbehandlingen.

 

Hvad kan man selv gøre?

Læg mærke til, hvornår pulserende syn opstår, hvor længe det varer, og om det ledsages af andre symptomer som hovedpine, susen for øret eller synstab. Undgå dehydrering og for lang skærmtid i mørke rum, da de begge kan forværre fornemmelsen. Søg læge hurtigt ved akut debuterende eller progredierende symptomer.