Synsaura er midlertidige, reversible synsforstyrrelser, der opstår som del af et migræneanfald. Typisk ses blinkende zigzagmønstre, blinde pletter eller farveflimmer, der varer 20–60 minutter og efterfølges af eller ledsages af hovedpine. Synsaura forekommer hos 15–30 % af alle med migræne og er for de fleste harmlos, men kan være svær at skelne fra alvorlige synsforstyrrelser.

 

Hvordan opleves synsaura?

Det typiske forløb begynder med en lille blind plet (skotom) eller et blinkende område nær midten af synsfeltet, der gradvist udbreder sig som en bueformet zigzagfigur (fortifikationsskotom) mod periferien. Auraen varer typisk 20–60 minutter og forsvinder spontant. Patienter kan også opleve:

  • Positivt skotom — blinkende, skinnende eller farvede figurer i synsfeltet.
  • Negativt skotom — et mørkt eller gråt område, hvor synet mangler.
  • Metamorfopsi — fordrejning af billeder, lign. formforvrAngning.
  • Hemianopsi — tab af halvdelen af synsfeltet i begge øjne under anfaldet.

 

Mulige årsager

Synsaura opstår ved en bølge af elektrisk aktivitet og efterfølgende dæmpning i synsbarken (cortical spreading depression). Det er en neurologisk forandring – ikke en øjensygdom – selvom symptomerne minder om øjenlidelser.

  • Migræne med aura (MA) — den klassiske diagnose ved tilbagevendende synsaura fulgt af ensidig pulserende hovedpine.
  • Migræneækvivalent (aura uden hovedpine) — synsaura kan optræde alene, især hos ældre.

 

Hvornår skal man søge hjælp?

Ved første gang synsaura opstår, bør læge kontaktes for at udelukke alvorlige årsager. Man bør søge akut hjælp eller ringe 112 ved:

  • Pludseligt synstab på ét øje — kan skyldes centralarterieokklusion eller nethindeløsning.
  • Vedvarende synsfeltsudfald > 1 time — kan skyldes TIA eller apopleksi.
  • Ledsagende læmmelse eller talesvær — alarmsymptom for apopleksi.
  • Tordenhovedpine — pludseligt indsættende kraftig hovedpine kræver akut vurdering.

 

Undersøgelse og udredning

Værktøjerne til at udelukke øjensygdom inkluderer spaltelampeundersøgelse, fundoskopi og synsfeltsundersøgelse. Er fundene normale, og passer forløbet med migræneaura, stilles diagnosen klinisk. Neurologisk udredning inkl. MR-scanning kan være indiceret ved atypiske træk.

 

Behandlingsmuligheder

Selve auraen kræver sjældent behandling, da den er kortvarig og selvlæsende. Behandlingen retter sig mod at forebygge anfaldene:

  • Triptaner — tages tidligt i anfaldet og reducerer varighed og smerteintensitet.
  • Forebyggende medicin — betablokkere, topiramat eller CGRP-antistoffer ved hyppige anfald.
  • Livsstilsændringer — regelmæssig søvn, ændring af udløsere (alkohol, stress, faste).

 

Hvad kan man selv gøre?

Før øjenlægen eller lægen konsulteres: notér varighed, forløb og lægemiddelbrug. Før migrænedagbog for at identificere udløsende faktorer. Undgå at køre bil under aktiv aura. Søg rolige omgivelser med dæmpet lys under anfaldet.