HRT (Heidelberg Retina Tomograph) og GDx (polarimetri af nervefiberlaget) var gennem 2000’erne de to ledende apparater til kvantitativ vurdering af synsnerven og nervefiberlagets tykkelse hos patienter med eller risiko for glaukom. I dag er begge teknikker stort set erstattet af OCT, men deres principper og historiske data anvendes fortsat.

 

HRT — konfokal scanningslaserbilleddannelse

HRT anvendte en diodelaser (670 nm) og konfokal-teknologi til at skabe en tredimensionel topografisk kortlægning af synsnervepapillen. Resultatet var en volumenmåling af disk, cup og rim. Vigtige parametre var:

  • Cup-disc-ratio — volumen- og arealratio for nervens udhuling.
  • Rim-areal og rim-volumen — nervefiber-løbet rundt om cup.
  • Moorfields Regression Analysis — sammenligning med normativ database.
  • Topografisk ændring-analyse — progression over tid.

 

GDx — scanningslaser-polarimetri

GDx målte dobbeltbrydning (birefringens) i det retinale nervefiberlag. Polariseret lys passerer gennem de mikrotubuli-rige aksoner, og forskydningen i polarisation reflekterer lagets tykkelse. Fordelene var:

  • Direkte måling af RNFL — retinal nerve fiber layer omkring papillen.
  • Hurtig akvisition — under 1 minut pr. øje.
  • Variable cornea compensation (VCC) — korrigerer for hornhindens egen dobbeltbrydning.

 

Klinisk anvendelse

Både HRT og GDx blev brugt til:

  • Tidlig opsporing af glaukom — suppleret med synsfeltsundersøgelse.
  • Progression over tid — sammenligning af serielle målinger.
  • Dokumentation og screening — i kombination med fundusfotos.
  • Forskning — i glaukom-kohorter og kliniske studier.

 

Hvorfor er OCT blevet standarden?

Siden midten af 2010’erne har OCT overtaget klinisk rutine af flere grunde:

  • Højere reproducerbarhed — mikrometeropløsning i alle tre dimensioner.
  • Samtidig vurdering — RNFL, ganglioncellelag og makula.
  • Bedre progressionsanalyse — avancerede algoritmer på tværs af leverandører.
  • Bredere tilgængelighed — OCT bruges også ved makula-sygdomme og andre tilstande.

 

Er HRT- og GDx-data stadig relevante?

Mange patienter har eksisterende HRT- eller GDx-undersøgelser i journalen fra tidligere år. Disse data kan stadig give værdifuld information om baseline og tidlig progression, selvom direkte sammenligning med OCT ikke er mulig. Ved skift af teknologi anbefales en ny baseline på OCT og parallel tolkning med tidligere HRT/GDx-data.

 

Opsummering

HRT og GDx var vigtige skridt i udviklingen af objektiv, kvantitativ glaukom-diagnostik, men er i dag stort set erstattet af OCT. Deres fundamentale principper — konfokal topografi og polarimetri — har bidraget væsentligt til forståelsen af synsnervens struktur ved glaukom.