At se sort for øjnene eller opleve “stjerner” et kort øjeblik, når man rejser sig fra en stol eller seng, kaldes ortostatisk synstab. Det er et almindeligt fænomen og oftest ufarligt, men gentagne episoder eller ledsagesymptomer kan være tegn på systemisk sygdom.
Hvordan opleves sortnen ved rejsning?
Typisk beskriver patienten et kortvarigt, generaliseret synstab — som om verden bliver mørk eller hvid i 2–10 sekunder umiddelbart efter, man rejser sig. Samtidig kan der være svimmelhed, susen for ørerne eller en følelse af, at man næsten besvimer. Synet kommer tilbage af sig selv, når man har stået et øjeblik.
Mulige årsager
Tilstanden skyldes kortvarig nedsat blodgennemstrømning til øjet og hjernen. Hyppige årsager inkluderer:
- Ortostatisk hypotension — blodtryksfald på mindst 20 mmHg systolisk ved rejsning, oftest ufarligt.
- Væskemangel og varme — forværrer blodtryksreguleringen.
- Blodtrykssænkende medicin — diuretika, alfa-blokkere og nitroglycerin kan udløse symptomerne.
- Anæmi — lavt hæmoglobin nedsatte iltforsyning.
- Autonom neuropati — fx ved længerevarende diabetes.
- Hjerterytmeforstyrrelser — kan give forbigående hjernecirkulationsfald.
- Okulært iskaemisk syndrom — stenose af halspulsarere giver symptomer ved stillingændring.
- Kæmpecellearteritis — hos ældre over 50 år er forbigående synstab ved bevægelse et advarselssignal.
Hvornår skal man søge hjælp?
Søg hurtigt lægehjælp, hvis synstabet er ensidigt, varer mere end et minut eller ledsages af dobbeltsyn, lammelser, hovedpine eller brystsmerter. Ensidigt, forbigående synstab kan være amaurosis fugax og kræver akut udredning. Hos ældre over 50 år med hovedpine og ømhed ved tindingen skal kæmpecellearteritis udelukkes samme dag.
Undersøgelse og udredning
Egen læge måler blodtryk liggende og stående med 1 og 3 minutters mellemrum. Der tages blodprøver for anæmi, blodsukker og elektrolytter. Ved mistanke om hjerteproblemer henvises til EKG og eventuel Holter-monitorering. Øjenlægen undersøger nethindens blodkar og måler synsstyrke, synsfelt og øjentryk. Ved mistanke om kæmpecellearteritis tages akut SR og CRP.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen retter sig mod årsagen. Ved væskemangel: øge væske- og saltindtag. Ved medicin-udløst hypotension: justering i samarbejde med læge. Ved anæmi: udredning og substitution. Ved autonom neuropati eller vedvarende ortostatisk hypotension kan kompressionsstrømper, højt fodgardin eller medicinsk behandling komme på tale.
Hvad kan man selv gøre?
Rejs dig langsomt, gerne i to trin: sid på sengekanten før du står op. Drik rigeligt med væske og undgå alkohol i varmen. Spænd lårmuskler og tåspidser, når du rejser dig. Ved gentagne anfald er det vigtigt at gå til læge, selvom episoderne er korte.

