Nethinden er et af kroppens mest metabolisk aktive væv og kræver en konstant og velfærdigt tilpasset blodforsyning. Nethindens blodkar er et fint netværk af arterier og vener, der forsyner nethinden med ilt og næringsstoffer og bortfører affaldsstoffer. Sygdomme der rammer disse kar – såsom ved diabetes eller højt blodtryk – kan føre til alvorlig synsnedsættelse.
Hvad er nethindens blodkar?
Nethinden har en dobbelt blodforsyning:
- Den centrale nethindearterie (arteria centralis retinae) – græn fra den oftalmiske arterie og trænger ind i øjet via synsnerven. Den forgrener sig til øvre og nedre temporal og nasal arterie, der forsyner den indre del af nethinden (lag 1-6)
- Choroideakarrerne – et rigt kapillærnet bag øjet (choriocapillaris) forsyner det ydre lag af nethinden, herunder fotoreceptorerne (tappene og stavene) og det retinale pigmentepithel. Disse kan ikke ses direkte med oftalmoskop.
Den centrale nethindevene (vena centralis retinae) drenerer blodet fra nethinden og forlader øjet parallelt med arterien via synsnerven.
Hvordan fungerer det?
Nethindekarrerne regulerer blodtilførslen efter det lokale iltbehov via autoregulation. De er en del af blod-nethinde-barrieren – en selektiv barriere ligesom blod-hjerne-barrieren – der kontrollerer stofudvekslingen nøje for at beskytte det følsomme nethindevæv. Kapillærerne danner to lag:
- Et overfladisk lag i ganglioncellernes lag
- Et dybere lag i det indre granulerede lag
Peripapillære kapillærer omgiver synsnerveåbningen og er særlig sårbare. Selve makulaområdet har ingen kapillærer i midten – fovea er avaskulaer og får sin forsyning udelukkende fra chorioidea.
Betydning for synet
Da nethinden ikke kan regenerere skadet væv, er en intakt blodforsyning afgørende for bevaret syn. Selv kortvarigt iltsvind (iskemi) kan medføre irreversibel skade på nethinden, især i de energikrævende fotorecept orer. Nethindens blodkar spiller også en diagnostisk rolle – øjet er det eneste sted i kroppen, hvor man kan observere små blodkar direkte og ikkeinvasivt, hvilket giver information om hjertekar-systemet som helhed.
Hvad kan gå galt?
En række alvorlige tilstande påvirker nethindens blodkar:
- Diabetisk retinopati – højt blodsukker skader kapillærernes vægge og giver lækage, blokering og nydannelse af skrøbelige kar (neovaskularisering)
- Hypertensiv retinopati – højt blodtryk giver fortykning af arterie vægge og flame-shaped blødninger
- Central nethindearterieokklusion (CRAO) – pludselig tillukning af arterien, typisk præsenterende som akut, smertefri synsnedsæ ttelse på ét øje
- Central nethindeveneoklusion (CRVO) – tillukning af venen giver staseblodninger over hele nethinden og makuladæm
- AMD (aldersrelateret makuladegeneration) – den våde form involverer unormal karvækst fra chorioidea ind under nethinden
- Nethindeløsning – afskærer forsyningen fra chorioidea til fotoreceptorerne
Sådan undersøges det
Nethindens blodkar kan vurderes med flere metoder:
- Fundoskopi – direkte visualisering af karnetværket ved ophængning af pupillen
- Fluoresceinangiografi (FA) – kontrastmiddel injiceres i en arm og fotograferes i øjet – viser lækage, okklusion og neovaskularisering præcist
- OCT-angiografi (OCT-A) – ikkeinvasiv billeddannelse af kapillærlag uden kontrast
- OCT af nethinden – påviser makuladæm og strukturelle ændringer
Er du diabetiker eller har højt blodtryk, er regulær øjenlægeundersøgelse afgørende for tidlig opdagelse af karændringer, som kan behandles før synet påvirkes varigt.
