Lysfølsomhed kan føles som om helt almindeligt dagslys bliver for skarpt. Nogle kniber øjnene sammen, får tåreflåd eller oplever, at det gør decideret ondt at kigge mod lys. Behandlingen afhænger ikke så meget af selve lyset, men af hvorfor øjet reagerer sådan. Derfor giver det mening at se på, hvad symptomet ofte hænger sammen med.

 

Hvad symptomerne kan dække over

Lysfølsomhed er et symptom, ikke en diagnose. For nogle kommer det sammen med røde øjne, svie og irritation. For andre opstår det mere pludseligt og ledsages af smerter, tåreflåd eller sløret syn.

Ofte skyldes lysfølsomhed, at øjets overflade er irriteret eller beskadiget. Hornhinden er meget følsom, og selv små påvirkninger kan gøre lys ubehageligt. Hvis du samtidig har rødme, kan det være hjælpsomt at læse mere om røde øjne, fordi kombinationen af rødme, smerte og lysfølsomhed siger mere end symptomet alene.

Nogle beskriver også en skurrende eller stikkende fornemmelse, som om der sidder noget i øjet. Det kan passe med irritation på øjets overflade eller en skade i hornhinden, som netop ofte giver både smerter og lysfølsomhed.

 

De vigtigste årsager man skal kende

En hyppig forklaring er en skade på hornhinden, for eksempel et lille riflet område på overfladen. Det kaldes sår på hornhinden (abrasio cornea). Det kan opstå efter et slag mod øjet, en gren, støv, en negl eller kontaktlinser. Her er lysfølsomhed meget typisk, fordi hornhindens overflade er tæt pakket med følenerver. Behandlingen retter sig mod årsagen og skadens omfang. Det kan være nødvendigt med øjendråber, smertelindring og i nogle tilfælde behandling for at forebygge infektion. Hvis kontaktlinser er en del af problemet, skal de som regel tages ud med det samme og ikke bruges igen, før øjet er vurderet og helet.

En anden vigtig årsag er betændelse inde i øjet, især anterior uveitis (iritis og iridocyclitis). Her sidder irritationen ikke på overfladen, men længere inde i øjet. Lysfølsomhed ved uveitis er ofte mere udtalt og kommer tit sammen med øjensmerter, rødme og nogle gange nedsat syn. Behandlingen er anderledes end ved en overfladisk irritation og kræver vurdering hos øjenlæge. Typisk bruges antiinflammatoriske dråber, og nogle får også pupiludvidende dråber for at dæmpe smerter og beskytte øjet.

Der findes også mildere forklaringer, hvor øjet er irriteret uden at være alvorligt sygt. Tørre eller irriterede øjne kan gøre lys mere generende, især hvis øjets overflade i forvejen er sårbar. Men når lysfølsomhed er tydelig, især hvis den kun sidder i det ene øje eller gør ondt, er det værd at tænke lidt bredere end almindelig irritation.

 

Hvornår man bør reagere hurtigt

Lysfølsomhed bør vurderes hurtigt, hvis den kommer pludseligt og især hvis den følges af smerter, rødt øje eller sløret syn. Det gælder også, hvis du har fået noget i øjet, har ridset det, eller hvis symptomerne er opstået i forbindelse med kontaktlinser.

Det samme gælder, hvis øjet løber i vand, føles svært at holde åbent, eller hvis du oplever en markant fremmedlegemefornemmelse. Den kombination passer godt med en påvirket hornhinde, som ofte skal undersøges med farvning og spaltelampe for at finde den rigtige behandling.

Hvis lysfølsomheden derimod er mild, kortvarig og tydeligt hænger sammen med trætte eller tørre øjne, kan det give mening at skåne øjnene lidt, holde pause fra skærm og undgå kontaktlinser i en periode. Men hvis det ikke hurtigt bedres, eller hvis symptomerne tiltager, bør øjet vurderes.

Lysfølsomhed behandles altså bedst ved at finde årsagen. Nogle gange er det en overfladisk irritation, som går hurtigt over. Andre gange er det hornhinden eller en betændelsestilstand inde i øjet, der kræver hurtigere hjælp. Når lys gør ondt, og øjet samtidig er rødt eller smertefuldt, er det en god grund til at få det set på.