Lysfølsomhed kan føles meget forskelligt. For nogle svier det bare lidt mere end normalt i dagslys. For andre gør det decideret ondt at åbne øjet, når de går udenfor eller tænder en lampe. Det er et symptom, som ofte hænger sammen med irritation eller betændelse i øjets forreste del, og det giver god mening at tage det alvorligt, især hvis det er kommet pludseligt og kun sidder i det ene øje.

 

Hvad symptomerne kan dække over

Lysfølsomhed betyder, at øjet reagerer unormalt kraftigt på lys. Det kan være ubehag, sviende fornemmelse, tåreflåd eller egentlig smerte. Nogle kniber øjet sammen hele tiden. Andre mærker, at de helst vil sidde i dæmpet belysning.

Ofte kommer lysfølsomhed ikke alene. Den kan følges af rødt øje, tåreflåd, sløret syn, ømhed eller en følelse af, at der er noget i øjet. Hvis øjet samtidig er rødt, kan det være nyttigt at læse om røde øjne, fordi kombinationen af rødme og lysfølsomhed ofte peger på, at der er mere end bare træthed eller tørhed på spil.

Det er især måden symptomet udvikler sig på, der siger noget. Er det opstået pludseligt? Er det kun i det ene øje? Gør det ondt, når du ser mod lys? Er synet blevet dårligere? Den slags detaljer hjælper med at forstå, om der er tale om overfladisk irritation eller en tilstand, som bør vurderes hurtigt.

 

De vigtigste årsager man skal kende

En hyppig forklaring er irritation eller skade på hornhinden. Hornhinden er den klare forflade på øjet, og den er meget følsom. Selv en lille rift kan give overraskende meget ubehag. Ved sår på hornhinden (abrasio cornea) ser man ofte pludseligt opstået smerte, tåreflåd, rødt øje og tydelig lysfølsomhed. Det kan komme efter et lille traume, for eksempel en gren, en negl, støv eller kontaktlinser. Mange beskriver også en skarp fremmedlegemefornemmelse, som om noget sidder og kradser, selv når der ikke længere er noget i øjet.

En anden vigtig årsag er betændelse inde i øjet, især i regnbuehinden og området lige omkring. Det kaldes anterior uveitis (iritis og iridocyclitis). Her er lysfølsomhed ofte mere markant og ledsaget af dybere øjensmerter, rødme og nogle gange sløret syn. Mange oplever ikke bare, at stærkt lys er generende, men at det faktisk gør ondt. Det skyldes blandt andet, at øjets indre strukturer reagerer, når pupillen trækker sig sammen i lys.

Der findes også mildere forklaringer. Tørre eller irriterede øjne kan godt give en vis lysfølsomhed, især hvis øjnene samtidig svier og bliver trætte i løbet af dagen. Men når lysfølsomheden er tydelig, nyopstået og især hvis den sidder i ét øje, bør man tænke videre end almindelig irritation.

 

Hvornår man bør reagere hurtigt

Lysfølsomhed bør vurderes hurtigt, hvis den kommer sammen med et rødt øje, smerter eller nedsat syn. Det gælder også, hvis symptomerne er opstået efter en skade på øjet, eller hvis du bruger kontaktlinser og pludselig får smerte, rødme og ubehag ved lys.

Det samme gælder, hvis du næsten ikke kan holde øjet åbent, eller hvis lyset udløser en tydelig smertereaktion. Her kan der være tale om en hornhindeskade eller en betændelsestilstand, som ikke bør vente for længe.

Hvis lysfølsomheden derimod er mild, kommer i begge øjne og mest minder om træthed, tørhed eller overbelastning, kan det være mindre akut. Men hvis det ikke hurtigt bedres, eller hvis der kommer rødme, smerter eller synsforandringer til, er det en god idé at få øjet vurderet.

Lysfølsomhed er altså ikke en diagnose i sig selv, men et tegn på, at øjet reagerer på noget. Nogle gange er forklaringen lille og forbigående. Andre gange er det et signal om, at hornhinden eller de indre dele af øjet er irriterede eller betændte. Hvis lyset pludselig begynder at gøre ondt, er det værd at lytte til.