Blåt lys (kortbølget lys med bølgelængde 400–500 nm) udsendes fra smårtphones, computere, tablets og LED-belysning. Debatten om, hvorvidt dette lys er skadeligt for øjnene, er tiltagende — men hvad siger forskningen egentlig? I denne artikel gennemgår vi den aktuelle evidens og giver konkrete råd til at beskytte dine øjne ved daglig skærmexponering.

 

Hvad er blåt lys?

Blåt lys er en del af det synlige lysspektrum og er ikke farligere end andre lysfarver ved normale eksponeringsniveauer. Solen er den absolut største kilde til blåt lys — langt mere end nogen skærm. Den daglige eksponering fra digitale enheder svarer ifgl. de fleste målinger kun til en brøkdel af, hvad vi modtager fra solens dagslys.

 

Kan blåt lys skade nethinden?

I laboratoriet kan højintensivt blåt lys inducere oxidativt stress i nethinden, særligt i makula. Denne retinale fototoksicitet er veldokumenteret ved ekstreme lysintensiteter (fx ved brug af uadskærmet uv/blåt lys i laboratorium eller lysbuer). Der er dog p.t. ingen solid videnskabelig evidens for, at den blåtlysmængde, der udsendes fra forbrugernes skærme, fremkalder nethindeskade hos mennesker under normale brugsbetingelser. Folkesundheds-råd fra bl.a. det eu-ropæiske videnskabelige komité (SCENIHR) konkluderer, at nuværende skærmteknologi ikke udgjør en direkte øjenkologisk risiko.

 

Blåt lys og cirkadianrytme

Det er dérimod veldokumenteret, at blåt lys hæmmer melatoninproduktionen og dermed forsinker indsøvning. Iprange-ganglionceller i nethinden er særligt følsomme over for blåt lys og sender signaler til hjernens suprachiasmatiske kerne, der regulerer døgnrytmen. Skærmbrug i de sidste 1–2 timer før sengetid kan således forstyrre søvnkvaliteten — især hos børn og unge.

 

Digitalt øjenubehag og digital asthenopi

Det ubehag mange skærmbrugere oplevettræthed, tørre øjne og smerter i nakke og skuldre — skyldes overvejende reduceret blinkefrekvens, anspændt fokusering og dårlig ergonomi frem for selve blåtlyset. Denne tilstand kaldes digital asthenopi eller Computer Vision Syndrome og hænger ikke direkte sammen med spektralindholdet af skærmens lys. Læs mere om forebyggelse i artiklen om 20-20-20-reglen.

 

Blåtlysfiltre og anti-refleksbriller

Blåtlysfiltrerende brillelinser og skærmbeskyttere er kommercielt tilgængelige. Evidensgrundlaget for at disse linser forebygger nethindeskade er svagt. American Academy of Ophthalmology anbefaler ikke rutinemæssig brug af blåtlysbriller med det formål at beskytte nethinden. Til forbedring af søvn kan der dærimod være en vis effekt af at anvende orange-farvede briller eller aktivere skærmens nat/nigt-mode om aftenen.

 

Praktiske råd

Baseret på den aktuelle viden anbefales:

  • 20-20-20-reglen — hvert 20. minut: se på noget 20 fod væk i 20 sekunder. Reducerer øjenbelastning betydeligt.
  • Night mode om aftenen — skærmens nærvarmere farvetemperatur reducerer blåtlyseksponering og kan forbedre indsøvning.
  • Regulær øjenundersøgelse — ved vedvarende øjensymptomer søg øjenlæge for at udelukke underliggende øjensygdomme som AMD eller tørre øjne.