Postseptal cellulitis (internationalt også kaldet orbital cellulitis) er en alvorlig bakteriel infektion af fedtvævet og de bløddele, der er beliggende bag øjets septum orbitale. Tilstanden betragtes som en øjenmedicinsk akuttilstand og kræver straks indlæggelse og intravenøs antibiotikabehandling. Ubehandlet kan postseptal cellulitis føre til varig synsskade eller livstruende komplikationer som kavernøs sinustrombose og meningitis.
Hvad er postseptal cellulitis?
Postseptal cellulitis er en infektion lokaliseret posteriort for septum orbitale – det tynde bindevævslag, der adskiller øjenlågets fedtvæv fra øjenhulen. Det er afgørende at skelne postseptal cellulitis fra preseptal cellulitis (periorbital cellulitis), som er en infektion anteriort for septum og typisk forløber uden alvorlige komplikationer. Postseptal cellulitis er langt mere alvorlig, kan ikke behandles ambulant og kræver akut CT-scanning samt hospitalsindlæggelse.
Sygdomsudvikling
Infektionen opstår oftest som en komplikation til sinusitis, særligt ethmoiditis (betændelse i silbensbihulen), der anatomisk grænser op til øjenhulen. Bakterierne kan sprede sig direkte gennem lamina papyracea – den tynde knogleplade mellem silbensbihulen og orbita – eller via blodbanerne til det orbitale fedtvæv. I svære tilfælde kan infektionen progrediere fra postseptal cellulitis til subperiostalt absces, orbitalt absces og i sjældne tilfælde kavernøs sinustrombose. Chandler-klassifikationen (grad I–V) anvendes i klinisk praksis til at graduere sværhedsgraden og guide behandlingsintensiteten.
Forekomst
Postseptal cellulitis ses i alle aldersgrupper, men er hyppigst hos børn og unge i alderen 7–12 år. Incidensen topper om vinteren og foråret svarende til sæsonen for øvre luftvejsinfektioner og sinusitis. I Danmark udgør tilstanden en vigtig akutdiagnose med tæt tværfagligt samarbejde mellem øjenlæger og øre-næse-halslæger. Tilstanden er sjældnere end preseptal cellulitis, men er langt mere alvorlig.
Risikofaktorer
Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle postseptal cellulitis:
- Sinusitis – særligt ethmoiditis er den hyppigste årsag hos både børn og voksne.
- Facial traume – brud eller penetrerende sår i ansigtet kan introducere bakterier direkte til det orbitale rum.
- Tandinfektioner – odontogene infektioner kan sprede sig superiort og nå orbita.
- Immunsuppression – patienter i immunsupprimerende behandling eller med HIV har øget risiko for svær infektion.
- Diabetes mellitus – nedsætter det immunologiske forsvar og disponerer til alvorlig progression.
- Forudgående øjenkirurgi eller øjentraume – perforationsskader kan direkte introducere patogener i øjenhulen.
Diagnostik
CT-scanning af orbita og bihuler med kontrast er den vigtigste undersøgelse og bør foretages akut ved mistanke om postseptal involvering. Skanningen afgør, om infektionen er preseptal eller postseptal, og om der er dannet absces, der kræver kirurgisk drænage. Klinisk ses typisk proptose (eksoftalmus), smertefulde øjenbevægelser, oftalmoplegia og dobbeltsyn (diplopi). Synsskarphed og pupilreaktion monitoreres løbende, da faldende syn eller en relativ afferent pupildefekt kan indikere begyndende kompression af synsnerven. Blodprøver med CRP, leukocyttal og bloddyrkning supplerer udredningen. Smerter ved øjenbevægelse er et vigtigt klinisk tegn, der bør rejse mistanke om postseptal frem for preseptal involvering.
Behandling
Indlæggelse med intravenøs antibiotika er standardbehandlingen. Empirisk dækkes bredspektret mod Staphylococcus aureus (inkl. MRSA hos risikopatienter), Streptococcus spp. og anaerobe bakterier, og behandlingen justeres ud fra bloddyrkningssvar. Behandlingsvarighed er typisk 7–14 dage afhængigt af klinisk respons og abscesformation. Kirurgisk drænage er indiceret ved:
- Subperiostalt eller orbitalt absces – drænage foretages typisk endonasalt i samarbejde med øre-næse-halslæger eller via ekstern indsnitstilgang.
- Truende synstab – tegn på kompressiv optikusneuropati kræver akut kirurgisk dekompression for at bevare synet.
- Manglende bedring inden for 24–48 timer – ved utilstrækkelig klinisk respons på antibiotika alene bør kirurgisk intervention overvejes.
Prognose
Med rettidig diagnose og korrekt behandling er prognosen generelt god, og de fleste patienter – særligt børn – udskrives uden varige følger inden for 1–2 uger. Komplikationer opstår primært ved forsinket diagnose eller utilstrækkelig behandling og inkluderer synstab på grund af tryk på synsnerven, endoftalmitis, kavernøs sinustrombose, meningitis og hjerneabsces. Postseptal cellulitis er en af de få øjentilstande, der kan have fatal udgang, og tidlig erkendelse er afgørende.
