PRK, fotorefraktiv keratektomi, var den første hornhindelaseroperation til korrektion af brillestyrke og bruges stadig hos patienter, hvor LASIK og SMILE ikke er egnet. Ved PRK fjernes det yderste cellelag på hornhinden (epithelet), og en excimerlaser formgiver derefter hornhindens bærende lag.
Hvem egner sig til PRK?
PRK er særligt velegnet til patienter med tynd hornhinde, uregelmæssig overflade eller særligt aktive erhverv, hvor en flap kan være en risiko. Den bruges også ved mild nærsynethed, hyperopi og astigmatisme. En tilsvarende teknik uden berøring er trans-PRK.
Behandlingsforløbet
Indgrebet tager få minutter under lokalbedøvelse med dråber. I første uge efter operationen bruges en blød bandage-kontaktlinse som forbinding, mens epithelet heler. Synet bliver gradvis skarpere over flere uger. Dråberegime med antibiotika og binyrebarkhormon følges i flere uger for at modvirke uklarheder.
Risici og efterforløb
De hyppigste bivirkninger er midlertidig smerte og tørre øjne samt forbigående haze. Se også risici ved refraktiv kirurgi og reoperation ved underkorrektion.
