Tørre øjne er den hyppigste grund til ubehag efter refraktiv laseroperation. Hos patienter, som allerede før operationen har en underliggende overfladesygdom, er risikoen væsentligt større. Moderne laserkirurgi kræver derfor, at tårefilmen vurderes og eventuelt behandles grundigt, inden der foretages LASIK, PRK eller SMILE.

 

Hvorfor påvirker laseroperation tårefilmen?

Ved laserbehandling skæres eller fordamper en del af hornhindens overfladiske nerver. Disse nerver styrer refleksdannelsen af tårer og sender signaler til tårekirtlen om at producere væske. Efter operationen reduceres følsomheden i hornhinden i 3–6 måneder, og mange patienter oplever midlertidigt tørre øjne efter laserbehandling. Hos patienter med præ-eksisterende tørhed er symptomerne typisk mere udtalte og varer længere.

 

Vurdering før operation

En systematisk overfladevurdering er obligatorisk før refraktiv kirurgi. Undersøgelsen omfatter følgende.

  • Tårefilmsstabilitet (BUT) — målt med fluorescein.
  • Schirmers test — se Schirmers test.
  • Overfladefarvning — med fluorescein og lissamingrøn.
  • Meibografi — vurdering af meibomkirtlernes struktur.
  • Osmolaritet og inflammatoriske markører — ved tvivlsomme tilfælde.
  • Symptom-spørgeskemaer — fx OSDI (Ocular Surface Disease Index).

 

Risikofaktorer

Flere forhold øger risikoen for langvarig tørhed efter operationen.

  • Alder — ældre patienter har nedsat tårefunktion.
  • Køn — kvinder efter menopause er særligt udsatte.
  • Autoimmune sygdomme — Sjögrens syndrom, lupus, reumatoid arthritis.
  • Systemiske medikamenter — antihistaminer, isotretinoin, antidepressiva.
  • Kontaktlinsebrug — langvarig brug kan svække overfladen.
  • Høj myopi — større ablation og mere nervepåvirkning.

 

Behandling før operation

Tørre øjne skal optimeres, inden laseroperation planlægges. Behandlingen kan omfatte intensiv smøring, låghygiejne, meibomkirtelekspression, varme maskebehandlinger, omega-3-tilskud og i visse tilfælde anti-inflammatorisk behandling med cyclosporin eller lifitegrast. Punctumpropper kan overvejes ved vedvarende tårefilmsinstabilitet. Først når overfladen er stabiliseret, kan refraktiv kirurgi gennemføres med sikkerhed.

 

Valg af metode

Metodevalg påvirker risikoen for tørre øjne postoperativt.

  • SMILE — se SMILE; skåner flere nerver end LASIK.
  • PRK — ingen flap, men længere helingsperiode.
  • LASIK — flere nerver deles ved flappen.
  • Trans-PRK — overfladebehandling uden epitelkontakt.
  • ICL — alternativ ved svær tørhed, se ICL.

 

Opfølgning

Efter operationen følges alle patienter systematisk i 3–6 måneder. Smøring er standard i denne periode, og symptomerne aftager typisk i takt med, at hornhindens nerver regenererer. Ved vedvarende tørhed skal behandlingen intensiveres, og i sjældne tilfælde kan permanent overfladesygdom nødvendiggøre langvarig terapi.

 

Perspektiv

Grundig vurdering og behandling af tørre øjne før laseroperation er afgørende for både patienttilfredshed og kirurgisk succes. En patient med ubehandlet tørhed vil ofte opleve skuffende resultater, selv efter teknisk vellykket kirurgi. Derfor er en proaktiv tilgang til overfladesygdom blevet en hjørnesten i moderne refraktiv kirurgi.