LASIK, laser in situ keratomileusis, er verdens mest udbredte refraktive kirurgi og bruges til korrektion af langsynethed, nærsynethed og astigmatisme. Ved indgrebet dannes en tynd flap i hornhinden med en mikrokeratom eller femtolaser, og en excimerlaser formgiver derefter stromaet nedenunder. Flappen lægges tilbage og heler uden syning.
Varianter af LASIK
Der findes flere versioner af indgrebet, herunder topografi-guidet LASIK, wavefront-guided LASIK og Epi-LASIK. Alternative teknikker til LASIK er SMILE og PRK, som ikke bruger flap.
Egnethed og screening
Patienten skal have stabil brillestyrke, tilstrækkelig hornhindetykkelse og ingen tegn på subklinisk keratokonus. Screeningen omfatter topografi og pachymetri. Se også ICL versus LASIK, når brillestyrken er høj eller hornhinden er tynd.
Risici og efterforløb
Hyppige bivirkninger er tørre øjne og natlige halo'er. Sjældne men alvorlige komplikationer omfatter hornhindeektasi. Ved restfejl kan enhancement overvejes.
