Kromatopsi er betegnelsen for en synsforstyrrelse, hvor alt i synsbilledet opfattes med en unormal farvetekærge. Afiængigt af hvilken farvetone der er fremherskende, taler man om xanthopsi (gulsyn), erytropsie (rødsyn), kyanopsi (blåsyn) eller chloropsi (grønsyn). Tilstanden er altid et symptom på en underliggende årsag og kræver øjeblikkelig udredning, da nogle ætiologier er akut behandlingskrævende.
Hvordan opleves kromatopsi?
Patienten oplever, at alt — eller en del af — synsfeltet er overtrukket med en ensartet farvetone. Ofte er symptomet monokulært (kun ét øje), men det kan være bilateralt. Farveskiftet kan være konstant eller intermitterende og er typisk tydeligst ved anskuelse af hvide eller neutrale overflader. Xanthopsi (gulsyn) er historisk mest velkendt, da det er en klassisk bivirkning ved digitalisforgiftning og ved tilheling efter katarakt-operation.
Mulige årsager
Kromatopsi kan have øjenlokale, systemiske eller farmakologiske årsager:
- Katarakt og pseudofakisk adaptation — efter grå stær-operation oplever mange patienter en øget opfattelse af blåt lys (kyanopsi), fordi det naturlige linses gulfiltret er fjernet; dette er normalt og forbigående.
- Digitalisforgiftning — xanthopsi er et klassisk toksisk symptom ved for høj serumdosis af digitalisglykosider.
- Farmaka — sildenafil (Viagra) og beslægtede PDE5-hæmmere kan give blueish/cyanopsi via hjæmmelse af PDE6 i fotoreceptorerne; antiepileptika og visse antibiotika er også dokumenterede årsager.
- Nethindelæsioner — makulasygdomme inkl. central sers chorioretinopati og tidlig AMD kan give farveforskævning, særlig xanthopsi.
- Præretinal membran — en epiretinal fibrose kan distordere farveoplevelsen lokalt.
- Optikus- og cerebral patologi — sjeldne tilfælde af optikusneuritis eller parietallapsskade kan udløse kromatopsi.
Hvornår skal man søge hjælp?
Ny-opstet farveforskydning — særligt xanthopsi ved digitalismedicineret patient — bør føre til akut lægekontakt. Forbigående kyanopsi efter katarakt-operation er derimod normalt og kræver typisk ingen behandling. Enhver uforklaret vedvarende kromatopsi bør udredes af øjenlæge for at udelukke underliggende nethinde- eller optikussygdom.
Undersøgelse og udredning
Undersøgelsen inkluderer spaltelampeundersøgelse med vurdering af linse og glaskørper, fundoskopi af nethinden og OCT af makula. Farvesynstest (farvesynstest) kvantificerer farveopfattelsesafvigelsen. Sygehistorie med fokus på medicin, nylig operation og systemiske sygdomme er afgørende for korrekt diagnostik. Ved mistanke om neurologisk ætiologi suppleres med MR og neurooftalmologisk vurdering.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen rettes mod den underliggende årsag. Ved farmakoløst kromatopsi (fx digitalis, sildenafil) er seponering typisk tilstrækkelig. Post-operativ kyanopsi er selvlimiterende. Kromatopsi betinget af nethindelidelse behandles i henhold til den specifikke diagnose.
Hvad kan man selv gøre?
Før lægesøgning kan man notere, hvornår symptomet debuterede, om det er mono- eller bilateralt, og om det er relateret til medicinopstart eller en øjenoperation. Disse oplysninger er værdifulde for øjenlægens diagnostik.
