Refraktiv kirurgi er en af de hyppigst udførte elektive operationer i verden med en dokumenteret sikkerhedsprofil. Alligevel er det vigtigt, at patienter informeres grundigt om mulige bivirkninger og komplikationer, inden de træffer en beslutning. Risikoprofilen varierer afhængigt af valgt metode, patientens hornhindeanatomi og operatørens erfaring.
Generelle risici ved laserbehandling
Fælles for LASIK, SMILE og PRK gælder følgende potentielle bivirkninger:
LASIK-specifikke risici
LASIK involverer løftning af en tynd hornhindeflap, hvilket introducerer specifikke risici:
SMILE-specifikke risici
SMILE er flapfri og har derfor lavere risiko for flapkomplikationer og tørre øjne. Specifikke risici inkluderer vanskeligheder ved lentikelekstraktion samt risiko for suktionssvægt under proceduren, som i sjeldne tilfælde kræver konvertering til PRK.
PRK-specifikke risici
PRK har en længere healingsfase (4–6 uger) med risiko for subepitelial haze (hornhindeuklarhed) ved høje korrektioner.
ICL-specifikke risici
Ved ICL er de væsentligste risici katarakt-induktion (grå stær) ved insufficient vault (afstand mellem ICL og linsen), trykstiging og endotelcelletab.
Forebyggelse og præoperativ selektion
De fleste alvorlige komplikationer kan minimeres med omhyggelig præoperativ selektion. En grundig hornhindetopografi, måling af hornhindetykkelse og vurdering af ojentryk er obligatoriske før enhver refraktiv operation. Patienter med keratokonus eller mistanke herom er ikke egnede til laserbehandling.
Prognose
Alvorlige synstruende komplikationer er særdeles sjældne ved korrekt valgte kandidater — forekomsten af ektasi er eksempelvis under 0,2 % ved korrekt screening. De fleste patienter opnår fremragende resultater, og tilfredshedsraterne i internationale studier overstiger konsekvent 95 %.
