Mange får ordineret øjendråber, men overraskende mange er i tvivl om, hvordan de skal bruges. Det er ikke et tegn på sjusk, men helt almindeligt, for teknikken er mindre enkel, end den ser ud. Når dråberne tages korrekt, virker behandlingen bedre, og man undgår unødigt spild, irritation og fejlmedicinering.
Hvad er det?
At dryppe øjne vil sige at give medicin eller fugt direkte på øjets overflade i form af øjendråber. Det kan være kunstige tårer mod tørre øjne, antibiotika ved infektion, binyrebarkhormon ved betændelsestilstande, allergidråber eller tryksænkende medicin ved grøn stær. Dråben skal lande i den lille lomme mellem det nederste øjenlåg og øjet. Herfra fordeler væsken sig over hornhinden og bindehinden, og en del optages lokalt, mens noget løber videre gennem tårevejene til næsen. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan dråben gives. Hvis den rammer kinden, øjenvipperne eller løber ud med det samme, bliver effekten af behandlingen mindre.
Den korrekte teknik er enkel, når man først har lært den. Man vasker hænder, ser op eller lige frem, trækker forsigtigt det nederste øjenlåg ned og lægger én dråbe i øjenlågsranden uden at røre øjet med flaskens spids. Hvis man trykker let med en finger ved øjenkrogen ind mod næsen i omkring ét minut, mindsker man afløbet gennem tårekanalen. Det både øger den lokale virkning og mindsker optagelsen i resten af kroppen. Mange tror, at to eller tre dråber på én gang virker bedre end én dråbe, men øjet kan kun optage en meget lille mængde væske ad gangen, så overskydende væske løber blot ud.
Når teknikken ikke fungerer
Når teknikken ikke fungerer, ser vi ofte, at sygdommen virker mere genstridig, end den egentlig er. En patient med tørre øjne kan fortsat svie og føles gruset, fordi dråberne ikke fordeler sig ordentligt på øjets overflade. En patient med grøn stær kan have svingende eller utilstrækkeligt behandlet øjentryk, fordi en stor del af medicinen havner på huden i stedet for i øjet. Ved betændelsestilstande eller efter operation kan forkert drypning betyde, at helingen går langsommere, eller at symptomerne blusser op igen. Nogle får irritation af huden omkring øjet, fordi væsken gentagne gange løber ned ad kinden. Andre får bivirkninger fra medicin, som optages gennem næseslimhinden, fordi tårekanalen ikke lukkes af efter drypning. Derfor er god dryppeteknik ikke en lille detalje, men en vigtig del af behandlingen.
Hvad gør det svært at dryppe øjne?
Flere forhold gør det svært at dryppe øjne korrekt. Nedsat syn, stive fingre, slidgigt, rysten, svag håndkraft og dårlig koordination er hyppige årsager. Det samme gælder, hvis man er meget følsom omkring øjnene og automatisk blinker eller trækker hovedet væk, når flasken nærmer sig. Brug af flere forskellige præparater samtidig øger også risikoen for fejl, især hvis dråberne skal gives på forskellige tidspunkter eller i en bestemt rækkefølge. Hos nogle er problemet ikke kun teknikken, men også usikkerhed om, hvilket øje der skal behandles, hvor ofte dråberne skal bruges, og hvor længe der skal gå mellem to forskellige præparater. Endelig ser vi ofte vanskeligheder hos patienter, der bruger kontaktlinser, har tørre øjne eller har fået øjenoperation, fordi øjet i forvejen er mere følsomt.
Praktiske metoder
Den bedste metode er som regel at sidde eller ligge godt støttet, kigge op, trække det nederste øjenlåg let ned og lægge én dråbe i lommen uden at røre øjet eller øjenvipperne med flasken. Når dråben er givet, skal øjet lukkes blidt. Man bør undgå at blinke kraftigt eller knibe øjnene sammen, fordi det presser væsken ud. Det er en fordel at trykke let ved den indre øjenkrog i cirka ét minut for at undgå at dråben løber ud af tårekanalerne. Hvis man skal have mere end én slags dråber, er det bedst at vente nogle minutter mellem præparaterne, så den første dråbe ikke skylles væk af den næste. Øjensalve gives som regel til sidst, fordi salven lægger sig som en film og kan forhindre efterfølgende dråber i at nå ind til øjets overflade.
Hvis teknikken fortsat er vanskelig, findes der andre praktiske løsninger. Nogle har glæde af hjælpemidler, der holder flasken i den rigtige vinkel eller gør det lettere at ramme øjet. Andre klarer sig bedre ved at dryppe liggende på ryggen. Hos patienter med nedsat håndfunktion eller betydelig usikkerhed kan en pårørende eller hjemmesygeplejen hjælpe. Det er også vigtigt at tilpasse behandlingen, så den er realistisk at gennemføre. Færre daglige doser eller et enklere regime kan i nogle tilfælde være bedre end en teoretisk optimal plan, som ikke kan følges i praksis. Kontaktlinser bør som hovedregel undgås ens ma er i aktivt behandlingsforløb, medmindre andet er aftalt, og man skal være opmærksom på holdbarhed efter åbning, da nogle dråber kun kan bruges i en begrænset periode.
