Silikoneolie og gas anvendes som indre tamponade efter vitrektomi for at holde nethinden på plads, mens den heler. Valget mellem olie og gas afhænger af typen af nethindeløsning, patientens mulighed for at opretholde en bestemt hovedstilling, og om patienten skal flyve umiddelbart efter operationen.

 

Hvad er tamponade?

Efter en vitrektomi er glaslegemet fjernet, og det tomme rum kan fyldes med enten en gasblanding eller silikoneolie. Begge medier skaber overfladespænding, der trykker nethinden tilbage mod den underliggende årehinde og dermed fremmer heling af rifter og ophævelse af subretinal væske. Uden tamponade ville nethinden ofte hurtigt løsne sig igen.

 

Gastamponade

De mest brugte gasser er SF6, C2F6 og C3F8, der ekspanderer i øjet og derefter absorberes gradvist over dage til uger.

  • SF6 — opløses på ca. 10–14 dage, bruges ved overlægrings- eller simplere rhegmatogene løsninger.
  • C2F6 — opløses på ca. 3–4 uger, anvendes ved større eller mere komplekse rifter.
  • C3F8 — opløses på op til 8 uger, bruges ved udtalt PVR eller inferiore rifter.
  • Stillingskrav — patienten skal ofte holde en særlig position (fx face-down) i flere dage for at sikre korrekt gastryk på rift-området.
  • Flyveforbud — så længe der er gas i øjet, kan tryk-ændringer ved flyvning give svær trykstigning og synstab.

 

Silikoneoletamponade

Silikoneolie (1000 eller 5000 centistokes) bruges, når der er behov for langvarig tamponade.

  • Komplicerede nethindeløsninger — især ved proliferativ vitreoretinopati (PVR).
  • Traumer — hvor nethinden er ustabil gennem længere tid.
  • Diabetisk nethindeløsning — med trækkeelementer og skrøbelig nethinde.
  • Patienter der ikke kan ligge på maven — olien har lavere krav til stilling end gas.
  • Patienter der skal flyve — olie kan bæres gennem trykændringer uden risiko.

 

Operationsforløb

Tamponaden udføres som en del af pars plana-vitrektomi. Efter fjernelse af glaslegeme og eventuel membranpeeling drænes subretinal væske, og øjet fyldes med enten gas eller olie. Ved gasindgift bruges en luft-gas-blanding, så slutkoncentrationen svarer til den nonekspanderende dosis. Ved olie injiceres et tilstrækkeligt volumen til fuld udfyldning af glaslegemerummet, og der anlægges som regel en inferior iridotomi for at forebygge pupilblok.

 

Efter operationen

Patienten følges tæt med kontroller af tryk, nethindens position og synsstyrke. Ved gas reduceres aktiviteten, og flyveforbud overholdes, indtil gasblæren er væk. Ved olie planlægges som hovedregel fjernelse efter 3–6 måneder, når nethinden er stabil. Kataraktudvikling er almindelig ved begge tamponader, særligt silikoneolie. Synet kan forblive sløret, indtil oliefjernelse og eventuel kataraktoperation er gennemført.

 

Risici og komplikationer

Tamponade er et effektivt, men ikke risikofrit behandlingsprincip.

  • Trykstigning — ved gas især tidligt, ved olie ofte senere.
  • Katarakt — forventelig ved længere ophold af olie eller gas.
  • Emulgering af olie — små oliedråber kan migrere til forkammer og give keratopati.
  • Oliekeratopati — bånd- eller krystalaflejringer i hornhinden ved langvarig olietamponade.
  • Makulære forandringer — sjælden central synsnedsættelse efter længere olieeksponering.
  • Recidiv af nethindeløsning — især ved PVR.

 

Prognose

Ved rhegmatogen nethindeløsning uden komplikationer giver gastamponade høj succesrate ved første operation. Ved komplicerede løsninger eller PVR øger silikoneolie chancerne for varig reattachment, selv om synet ofte er reduceret. Tidlig operation, korrekt valg af tamponade og disciplineret opfølgning er afgørende for prognosen. Samlet set er gas og silikoneolie to uundværlige redskaber i moderne vitreoretinal kirurgi.