Acanthamoeba keratitis er en sjælden, men alvorlig og smertefuld infektion i hornhinden, forårsaget af encellede amøber i slægten Acanthamoeba. Sygdommen rammer overvejende kontaktlinsebrugere og kan føre til blivende synstab, hvis diagnosen forsinkes.
Hvad er Acanthamoeba keratitis?
Acanthamoeba er en gruppe af amøber, der findes i ferskvand, jord, støv og postevand. Under normale forhold er de harmløse, men når de får adgang til hornhindens overflade — typisk via kontaminerede kontaktlinser — kan de give en dyb og voldsom keratitis. Amøben findes i to former: den aktive trophozoitform og den modstandsdygtige cysteform, som er vanskelig at slå ihjel.
Sygdomsudvikling
Tidligt i forløbet ligner sygdommen en almindelig overfladisk keratitis med rødme, lysfølsomhed og fremmedlegemefornemmelse. Inden for dage til uger udvikles en ringformet infiltrat i stromaet, ofte ledsaget af perineural infiltration langs hornhindens nerver — et karakteristisk tegn. Smerten er typisk intens og står ikke mål med de objektive fund tidligt i forløbet. Ubehandlet udvikles dyb stromal nekrose, skleritis og i værste fald endoftalmitis.
Forekomst
Acanthamoeba keratitis er sjælden i Danmark. I epidemiologiske opgørelser estimeres forekomsten til 1–2 tilfælde pr. million kontaktlinsebrugere pr. år, men tallet har været stigende i takt med udbredt brug af bløde linser og mangelfulde rengøringsrutiner.
Risikofaktorer
Flere faktorer øger risikoen:
- Kontaktlinsebrug — over 90 % af tilfældene ses hos linsebærere, særligt ved brug af bløde linser.
- Dårlig linsehygiejne — skylning i postevand, svømning med linser og brug af saltvand frem for steril rensevæske øger risikoen markant.
- Overnatning med linser — forlænget brug og opbevaring i beskidte etuier skaber gode betingelser for amøber.
- Mindre traumer — småskader på hornhinden gør det lettere for amøben at trænge ind.
- Badning og brusebad med linser — kontakt med varmt ledningsvand er en klassisk smitteeksponering.
Diagnostik
Diagnosen er ofte vanskelig, fordi sygdommen i begyndelsen ligner herpes keratitis eller bakteriel keratitis. Spaltelampeundersøgelse, anterior segment OCT og confocal-mikroskopi, hvor man direkte kan se cyster og trophozoitter i hornhindens væv, er centrale undersøgelser. Skrab fra hornhinden sendes til dyrkning og PCR-analyse.
Behandling
Behandlingen er langvarig og kræver typisk flere måneders intensiv lokalbehandling:
- Biguanid-baserede dråber (PHMB eller chlorhexidin) — førstevalg mod amøbens cyster.
- Diamidiner (propamidin) — ofte i kombinationsbehandling.
- Smertestillende behandling — sygdommen er smertefuld og kræver ofte systemisk smertelindring.
- Kirurgi — lamellær hornhindetransplantation eller gennemgribende keratoplastik kan være nødvendig ved fremskreden sygdom.
Prognose
Prognosen afhænger kritisk af, hvor tidligt behandlingen startes. Ved tidlig diagnose (under fire uger fra debut) er udkommet ofte godt med bevaret synsstyrke. Ved forsinket diagnose eller dyb stromal involvering kan sygdommen medføre betydelig arvævsdannelse og kræve hornhindetransplantation. Forebyggelse gennem god kontaktlinsehygiejne er afgørende.
