Bakteriel keratitis er en alvorlig infektion i hornhinden forårsaget af bakterier. Tilstanden udvikler sig hurtigt og kan inden for få dage give blivende arvæv og nedsat syn, hvis behandlingen udsættes. Hurtig diagnose og intensiv dryppebehandling er afgørende.
Hvad er bakteriel keratitis?
Bakteriel keratitis er en infektion, der angriber hornhindens stroma og fører til et egentlig ulcus corneae — et mikrobielt sår med infiltrat og ofte hypopyon i forreste kammer. De hyppigste mikroorganismer i Danmark er Staphylococcus aureus, koagulase-negative stafylokokker, Pseudomonas aeruginosa, Streptococcus pneumoniae og Moraxella-arter. Pseudomonas er især frygtet hos kontaktlinsebærere på grund af meget hurtig vævsnedbrydning.
Sygdomsudvikling
Bakterier når normalt ikke hornhindens stroma, fordi epitelet og tårefilmen udgør en effektiv barriere. Når epitelet brydes — ved traume, kontaktlinsebrug, tørre øjne, eksponering ved lagoftalmus eller efter refraktiv kirurgi — kan bakterierne invadere stromaet. Infektionen udløser et kraftigt inflammatorisk respons med infiltration af neutrofile granulocytter, der både bekæmper infektionen og nedbryder kollagen. Resultatet er et hvidligt infiltrat, som kan progrediere til nekrose, tynding og i værste fald perforation.
Forekomst
Bakteriel keratitis er den hyppigste infektiøse hornhindesygdom i den vestlige verden og ses med stigende incidens parallelt med udbredelsen af kontaktlinser. I Danmark estimeres forekomsten til 2–4 tilfælde per 10.000 kontaktlinsebærere årligt. Uden for denne gruppe ses sygdommen især hos patienter med kronisk overfladesygdom, neurotrofisk keratitis eller efter øjentraume.
Risikofaktorer
Flere faktorer disponerer til bakteriel keratitis.
- Kontaktlinsebrug — især natbrug, dårlig hygiejne og forlænget anvendelse.
- Epiteldefekter — traumer, fremmedlegemer eller recidiverende corneal erosion.
- Tørre øjne og overfladesygdom — se artiklen om tørre øjne.
- Lokal steroidbehandling — dæmper immunforsvaret og maskerer symptomer.
- Lagoftalmus og manglende lukning — giver exposure keratitis som indgang.
- Diabetes og immunsuppression — nedsætter epitelets heling og lokale forsvar.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse, hvor man ser et hvidligt stromalt infiltrat med overliggende epiteldefekt, ofte med forkammerreaktion eller hypopyon. Ved infiltrater over 1–2 mm, central placering eller manglende respons på initial behandling foretages mikrobiologisk prøvetagning med skrab af hornhinden til dyrkning, gramfarvning og eventuelt PCR. Konfokalmikroskopi kan supplere ved mistanke om atypiske agens, og anterior segment OCT bruges til at vurdere infiltratets dybde.
Behandling
Behandlingen er intensiv topikal antibiotika, oftest påbegyndt empirisk før dyrkningssvar foreligger.
- Moxifloxacin eller ofloxacin — fluorquinoloner som monoterapi ved mindre perifere infiltrater.
- Forstærkede antibiotika — tobramycin og cefuroxim i høje koncentrationer dryppes hvert kvarter i det første døgn ved centrale eller store infiltrater.
- Cykloplegi — atropin eller cyclopentolat mod smerter og iridocyclit.
- Topikale steroider — overvejes først efter klar mikrobiologisk kontrol, typisk efter 48 timer med bedring.
- Kirurgi — ved perforation eller truende perforation udføres amniommembrantransplantation, limbal patch eller keratoplastik à chaud.
Prognose
Ved hurtig diagnose og korrekt behandling heler de fleste tilfælde inden for 2–4 uger, ofte med et vist arvæv. Centralt beliggende ulcera kan efterlade synstab på grund af ardannelse og uregelmæssig astigmatisme, som kan kræve senere intrastromale hornhinderinge eller hornhindetransplantation. Prognosen forværres ved forsinket behandling, aggressive agens som Pseudomonas og ved samtidig sygdom som diabetes eller immunsuppression. Forebyggelse ved god kontaktlinsehygiejne og tidlig kontakt ved symptomer er den vigtigste faktor.
