AION er en forkortelse for en tilstand, hvor synsnerven pludselig får for lidt blodforsyning. Navnet står for anterior iskæmisk optikusneuropati. Det lyder teknisk, men i praksis handler det om, at synet på det ene øje ofte bliver nedsat ret pludseligt, typisk uden egentlige smerter. For mange kommer ordet først på banen, når de har fået det nævnt hos øjenlægen eller set det i et journalnotat og gerne vil forstå, hvad det betyder i hverdagen.
Hvad sker der ved AION?
Synsnerven sender signaler fra øjet til hjernen. Ved AION bliver blodforsyningen til den forreste del af synsnerven utilstrækkelig, og det kan skade nervefibrene. Det giver ikke nødvendigvis totalt synstab, men ofte et mærkbart fald i synet eller et “udfald” i synsfeltet.
Nogle opdager det som sløret syn, andre som en mørk skygge i den øvre eller nedre del af synsfeltet. Synet kan også virke mere mat, og farver kan opleves mindre klare. Mange bliver overraskede over, at det ofte ikke gør ondt.
Det adskiller sig fra alderssyn, hvor problemet er, at øjets linse med alderen bliver dårligere til at stille skarpt på tæt hold. Alderssyn udvikler sig gradvist og giver typisk behov for læsebriller, mens AION er noget helt andet og kommer mere pludseligt.
Hvordan mærkes AION i praksis?
Det klassiske er, at synet på ét øje ændrer sig fra den ene dag til den anden, nogle gange når man vågner om morgenen. Man kan stadig se, men ikke som man plejer. Det kan føles, som om en del af billedet mangler, eller som om der ligger et slør over synet.
Det kan være svært selv at sætte ord på forskellen mellem forskellige typer synsforandringer. Ved nethindeløsning beskriver mange for eksempel lysglimt, mange nye uklarheder eller en gardinagtig skygge, der breder sig. Ved AION er det oftere selve synsnerven, der er ramt, og derfor passer symptomerne ikke altid på den oplevelse. Begge dele kræver dog hurtig vurdering, hvis synet pludselig ændrer sig.
AION har heller ikke noget at gøre med amblyopi (dovent øje), som er en udviklingsforstyrrelse i barndommen, hvor hjernen ikke lærer at bruge det ene øje normalt. Dovent øje opstår ikke pludseligt i voksenalderen.
Findes der forskellige former for AION?
Ja. Den form, man oftest mener, når man siger AION, er den “ikke-arteritiske” type. Den hænger ofte sammen med kredsløbsforhold og risikofaktorer som forhøjet blodtryk, diabetes, søvnapnø eller åreforkalkning.
Der findes også en mere alvorlig form, hvor betændelse i blodkarrene er årsagen. Her kan der være ledsagende symptomer som ny hovedpine, ømhed i tindingen, kæbesmerter når man tygger, feber eller almen sygdomsfølelse. Den situation skal vurderes hurtigt, fordi der kan være risiko for også at miste syn på det andet øje, hvis behandlingen ikke kommer i gang.
For den enkelte patient er forskellen vigtig, fordi den har betydning for både udredning og behandling.
Hvordan bliver det undersøgt?
Hvis synet pludselig bliver dårligere på ét øje, vil øjenlægen typisk undersøge synsstyrke, synsfelt, pupilreaktion og øjenbaggrund. Nogle gange kan man se, at synsnerven er hævet. Der kan også være behov for scanninger eller blodprøver, især hvis man vil afklare, hvilken type AION der er tale om.
Det giver mening at reagere hurtigt ved nyopstået synsnedsættelse. Ikke fordi alle pludselige synsforandringer skyldes noget alvorligt, men fordi nogle tilstande bør vurderes samme dag eller hurtigt derefter. Det gælder både sygdomme i synsnerven og andre øjensygdomme som nethindeløsning.
Hos ældre kan andre øjensygdomme også påvirke synet, for eksempel aldersrelateret makuladegeneration (AMD), men AMD giver typisk ikke den samme pludselige påvirkning af synsnerven som AION.
Kan synet komme igen?
Det varierer. Nogle oplever en vis bedring, mens andre får en mere varig synsnedsættelse. Forløbet afhænger blandt andet af, hvor meget synsnerven er påvirket, og hvilken type AION der er tale om.
Behandlingen retter sig dels mod at afklare årsagen, dels mod at mindske risikoen for yderligere skade. Hvis der er mistanke om den betændelsesbetingede form, behandles der hurtigt. Ved den ikke-betændelsesbetingede form handler det ofte også om at gennemgå generelle risikofaktorer sammen med læge, for eksempel blodtryk, blodsukker og kredsløb.
I hverdagen kan det være relevant at få vurderet synsfunktion, behov for synshjælpemidler og eventuelle tilpasninger, hvis synsfeltet er blevet påvirket.
Når ordet står i journalen
AION betyder altså ikke “almindeligt sløret syn”, men en påvirkning af synsnerven på grund af nedsat blodforsyning. Hvis du har fået ordet nævnt, er det især relevant at forstå, om synsændringen kom pludseligt, om det kun gælder ét øje, og om der er andre symptomer som hovedpine eller almen sygdomsfølelse. Pludseligt synstab eller nye synsfeltsudfald bør vurderes hurtigt, så årsagen kan afklares og den rette behandling sættes i gang.
